Fup skrev:aarde skrev:Fup skrev:Straffesparket er ok, men det er da overlagt mord fra dommeren at Puyol skal have rødt kort.
Hvis ikke det der er en oplagt scoringsmulighed, hvad fanden er så?!
Nix, jeg synes afgjort ikke Puyol gør noget bevidst. Diskusisonen har været oppe at vende før: Er det ikke dobbelt straf både at dømme straffe og give rødt kort? Afgjort jo! Med mindre forsvareren ligefrem går efter at lemlæste sin modstander, synes jeg absolut ikke der skal gives rødt, og desuden er fratagelse af en oplagt scoringschance i min verden lig med at angriberen har fuld kontrol over situationen og det var heller ikke tilfældet i min optik.
Dommerstanden 1 situationsfornemmelse 0 (som det har udviklet sig over de sidste par sæsoner er scoren nok snarere 12745 mod 0!)
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad det er du er utilfreds med. Mener du at dommeren dømmer imod regelsættet, eller at regelsættet har nogle fejl - som eksempelvis at ulovlig fratagelse af en oplagt scoringsmulighed (forsætligt eller ej) nødvendigvis må resultere i et rødt kort?
For reglerne siger, så vidt jeg er orienteret, at fratagelse af en åben scoringsmulighed SKAL give rødt kort, uanset omstændighederne. Og jeg kan virkelig ikke se, hvordan en nedfaldsbold til en angribende spiller to meter fra målstregen ikke kan være at betragte som en oplagt scoringsmulighed. Cesc var unægteligt først på den bold og blev kun forhindret i at afslutte af Puyols ganske vist uforsætlige, men ikke desto mindre helt igennem kiksede, klodsede og vigtigst af alt ulovlige forsøg på en tackling. Og så har det øvrigt ingen relevans, om forseelsen er forsætlig eller ej; er forseelsen ulovlig (forhindrer den vha. fysisk kontakt modspillerens handling uden samtidig at spille bolden), så er der frispark til den spiller, forseelsen bliver begået imod. Et godt eksempel på dette er obstruction reglen, som ofte også virker helt igennem uretfærdig, da forsvarsspilleren i visse tilfælde jo faktisk er nødt til at flytte sig og lade modspilleren komme forbi (hvis han overhovedet kan nå det, hvilket faktisk ikke altid er tilfældet) for ikke at få fløjtet et frispark imod sig.
Kritiserer du regelsættet, så er jeg til dels enig med dig. Hvis en spiller eksempelvis nedlægges forsætligt af en modstander efter at han har afdriblet målmanden og har et tomt mål foran sig, så bliver angriberens chance for at score jo faktisk forringet ved at der begås straffe mod ham, hvorfor jeg synes en ekstra straf til modstanderholdet er på sin plads, da det jo ellers faktisk ville være en fordel at begå straffesparket - hvilket ville bringe os mod håndbold-lignende tendenser, hvor en del af spillet går direkte ud på at begå ulovlige forseelser mod modstanderen.
Omvendt er det i langt de fleste tilfælde en fordel for det angribende hold at få et straffespark - det er meget sjældent, at man får en chance med en større scoringsmulighed end den ved et straffespark - så i mine øjne vil der som regel ikke være grund til at uddele en ekstra straf til spilleren, der fratager sin modstander den såkaldt "oplagte scoringsmulighed", da han i realiteten allerede har givet modstanderen en fordel i form af et straffespark.
Det ville med andre ord være op til dommeren at vurdere, hvorvidt et straffespark ville være en bedre mulighed for det angribende hold, end den mulighed de gennem en ulovlig forseelse fra modstanderholdet er blevet frataget. Udfra dette skøn ville dommeren så skulle beslutte, om der skal uddeles en ekstra straf til modstanderholdet - sådan ville det nok se ud i min perfekt verden. Dette (eller noget lignende) bliver dog næppe nogensinde en realitet, da det ville lægge et alt for stort pres på dommeren at skulle træffe så vigtige beslutninger uden at have nogle faste regler at støtte sig til.
Angående det med forsætlige/uforsætlige forseelser, og hvorvidt de skal give frispark eller ej, så er jeg også enig med dig et langt stykke henad vejen. Hvorfor en angrebsspiller kan stå lige foran en forsvarsspiller, sparke bolden forbi modstanderen for derefter at tonse direkte ind i ham, og i den sidste ende kan få et frispark ud af situationen alene af den grund, at forsvarsspilleren ikke flytter sig og "lader ham komme forbi" (hvilket jo også er imod al logik!), det er simpelthen over min fatteevne. Hvis forsvarsspilleren selv bevæger sig ind angriberens løbebane og dermed blokerer sidstnævntes vej mod bolden, så skal der naturligvis fløjtes frispark, men det andet giver i mine øjne ingen mening.
Men Puyols forseelse er da nødt til at straffes med noget. Der er en risiko i at gå efter en bold som han gør det idag - en bold han i mine øjne ikke "har førsteret til", da Fabregas er nærmere bolden og skal til at sparke til den; når Puyol at komme først til bolden og spille denne inden han rammer manden er alt selvfølgelig godt, men rammer han kun modstanderen (som det var tilfældet her), så skal der fløjtes frispark. Går man ned i en tackling for at stoppe et skud, men rammer manden i stedet for bolden, ville der, selvom det selvfølgelig ikke var meningen, at man skulle ramme manden på lignende vis være frispark til modstanderen - det er den risiko, man løber ved at gå efter en bold, der til at starte med ikke "tilhører én".
Undskyld; det blev lidt langt og måske meget rodet, men jeg håber du fanger min(e) pointe(r).