Sunderland AFC - LFC >> Kamptråden PL runde 26

Den generelle debat og diskussion om klubben og spillere [nuværende og tidligere] føres her.
Besvar
Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 13213
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 62

Sunderland AFC - LFC >> Kamptråden PL runde 26

Indlæg af Cynwal » tirsdag, 10. feb, 2026 20:11

Billede

Indgangsbøn:
Velkommen til endnu en eksamenskamp for Arne Slot. Vil han nå at finde melodien inden den bliver helt væk? Han talte lidt tragi-komisk om nye spillere og skader, ved at sige: "Så køber vi en ny forsvarer, og så bliver han straks skadet, selv om han ikke engang er begyndt at spille for os endnu". Kan høre, der også er andre, som begynder at være lidt utålmodige over Slots stigende klynkeri. Men nu skal vi da heldigvis ikke spilde Szoboszlais talenter væk på højre back, eftersom han har karantæne. JA - Han var - IGEN - bedste LFC spiller, selvom han spillede på HB, men han koster også Citys udligning, da han ikke instinktivt som forsvarer trækker med forsvarslinjen frem, men står og kigger fodbold, så Bernardo "Svin på en fodboldbane" Silva ikke blev trukket offside. Men nu er det Sunderland det gælder. Årest positive overraskelse blandt oprykkerne, som allerede nu ligger på de magiske 36 point, som plejer at være nok til at sikre forblivelse i PL. Vinder Sunderland, så ligger de a point med Liverpool, dog mest sandsynligt med dårligere målscore. Vi skal tabe med 4 mål eller mere, så passerer Black Cats os i tabellen :shock:

Statistik for sæsonen til nu i PL:
Billede

Indbyrdes statistik i PL:
Billede
Sunderland har vundet over LFC 3 gange ialt i PL, alle gange i Sunderland. Det var tilbage i 2002, 2009 og 2012 det sidst skete.

Sidste 5 indbyrdes opgør i PL:
Billede

Formbarometer:
Billede
Billede

Liverpool:
Jeg håber der er en analyseafdeling, som kan fortælle Slot, at bortset fra 2-3 situationer i hver kamp, så er bolde spillet til Mo Salah et sikkert boldtab. Det kunne man leve med, når der så som regel var en scoring eller en assist i blandt de ikke tabte 3-4 bolde pr. kamp, men det er nu stort set feset ud. I sidste kamp "møvede" han sig så også ind foran Szobozlai og spillede "respekt-kortet" og tog en oplagt scoringschance fra PL's bedste frisparksskytte, med hans efterhånden visne venstreben. Sbzo viste ham så lige på næste frispark, hvordan en væsentligt vanskeligere ged skulle barberes!
Jeg gider simpelthen ikke at se Mo Salah i en startopstilling mere, for det er spild ud over alle grænser. Da Szoboszlai har karantæne, og Frimpong er skadet, kan jeg ikke se andre til at spille Salahs plads end Ngumoha. Det vil også være en taktisk overraskelse for Sunderland, hvis deres VB pludselig står overfor en modstander, som kan afdrible en mand og ramme medspillerne med en aflevering. Så er der HB, hvor der igen skal lappes dæk med tyggegummi og sejlgarn, og det bliver Curtis Jones tur, da Endo er alt for langsom på backen. Resten af holdet giver sig selv, så det ser sådan her ud:

Billede

PS: Jeg ved ikke, om jeg kommer til at se kampen, da den starter 23:15 lokal tid, og jeg ikke er sikker på hvornår hotelbaren lukker.
Vi SMADRER det PIShold !

mortenbak
Indlæg: 4024
Tilmeldt: torsdag, 22. mar, 2012 01:43

Re: Sunderland AFC - LFC >> Kamptråden PL runde 26

Indlæg af mortenbak » onsdag, 11. feb, 2026 07:25

Med dig som kunde kan du sikkert overtale dem om at holde åbent lidt ekstra tid, bare lok dem med lidt mønt :)

Jeg ville ønske du fik ret ifht Ngumoha - men mon ikke Slot igen starter Salah. Det er ved at drive mig til vanvid at han (Salah) skal "bestemme" at han SKAL starte (det lader til at det gør han). Generelt lugter det hele efterhånden af midterholds mentalitet.
Jeg har ikke nogen forventninger længere om hverken point eller godt spil eller fightermentalitet og vilje.
Det hele virker simpelthen så middelmådigt og idéforladt.
Det er fuldstændig crazy hvordan det momentum vi som klub, har bygget op igennem årene med Klopp, nu er ved at forsvinde ud i det blå.
Denne kamp må være sidste chance - både Chelsea og scum smed point igår - det SKAL simpelthen udnyttes, hvis vi skal i top 4(5) i år.

Hr. Drejer
Indlæg: 14649
Tilmeldt: søndag, 07. okt, 2007 21:52
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Sunderland AFC - LFC >> Kamptråden PL runde 26

Indlæg af Hr. Drejer » onsdag, 11. feb, 2026 08:45

En uafgjort uden Szobo vil føles som en sejr.

Besvar