Eintracht Frankfurt - LFC >> Kamptråden Champions League, 3 runde

Den generelle debat og diskussion om klubben og spillere [nuværende og tidligere] føres her.
Besvar
Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 12887
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 61

Eintracht Frankfurt - LFC >> Kamptråden Champions League, 3 runde

Indlæg af Cynwal » tirsdag, 21. okt, 2025 20:06

Billede

Indgangsbøn:
Jeg frygter det bliver 5 på stribe! For jeg kan ikke se, hvor energien, lysten til at vinde og koncentrationen pludselig skal komme fra. Det virker på mig som om vi er uden ledere på banen. VVD er snakket meget op som leder, men han sejler selv rundt i de bagerste geledder uden udstråling. VILDSKAB!! DET er sgu DET jeg savner. Knyttede næver, sammenbidte tænder og ild i øjnene. Men det ender nok med at vi igen får en 3-4 mands udskiftning efter 60+ minutter, i et forsøg på at vække spillerne af tornerosesøvnen. Det holder bare ikke, og det tænder ikke viljen, at man kan se blinde passagerer flere steder på banen (men primært højre fløj) uden at det på noget tidspunkt koster en tur på bænken.

Liverpool har mødt Frankfurt een gang før i Europa, Det var i første runde af UEFA-Cupen i 1972, hvor Liverpool gik hele vejen til finalen, og vandt Klubbens første Europapokal med finalesejr over Borussia Mönchen Gladbach:
Billede

Både Liverpool og Frankfurt ligger med 3 point efter 2 kampe, men Frankfurt smadrede altså Galatassaray 5-1 (i Frankfurt) Et hold, som Liverpool ikke en gang kunne score imod!! Her er begge klubbers sidste 5 kampe:
Billede
Bemærk de målrige kampe, som Frankfurt spiller, med "gang i sagerne" i begge ender af banen.

Liverpool
........................ Boller fra Kohberg! Noget skal man jo sige, men det er sgutte optimismen der driver værket i øjeblikket.
Men der skal jo stilles hold. Marmadashvili skal selvfølgelig på kassen. Han er ingen Alisson (endnu) men han holder et bedre niveau end resten af holdet PT. Bcakpladserne er et problem i øjeblikket. I højre kan man vælge enten Conor Bradley, som virker til at have taget et skridt baglæns i en ellers lovende udvikling, eller en 45 kg tung, 1 meter og 60 cm høj hurtigløber, som desværre flyver væk, med det samme modstanderen giver ham lidt krop. På venstre back kan der vælges mellem et tidligere stort fighterhjerte, men nu med trætte tunge ben, og så en masse ungdommelig energi men uden taktisk evne til at vurdere hvornår energien skal bruges. Det er sgu ikke let, men mon ikke det bliver Bradley og Robertson der får valget. På midtbanen kommer Gravenberch nok ikke til at spille. Han sad over dagens træning, nok grundet det vrid han fik i anklen mod MFU. Mac Allister så også mat ud efter mødet med VVD's albue i søndags, og har generelt været ved siden af sig selv. Så min midtbane kommer til at hedde Szoboszlai og Curtis Jones som dobbet-pivot og så Wirtz på den offensive. Wirtz må glæde sig til at møde et tysk hold igen, da han nok håber på at få et halvt sekund mere på bolden, før han bliver tacklet. I front skal Ekitike selvfølgelig have chancen mod sin gamle klub. Det grænsede til røveri ved højlys dag, at Slot startede Isak foran Ekitike i søndags!! Frimpong kom ind på højrefløjen i søndags, og på 10 minutter viste han mere, end Mo Salah i hele kampen, så han får højresiden, og så skal Chiesa altså startes. HAN kan være den spiller der smøger ærmerne op og går foran med ild i øjnene, og måske får tændt resten af holdet.

Så mit hold ser sådan her ud:

Billede
Vi SMADRER det PIShold !

mortenbak
Indlæg: 3772
Tilmeldt: torsdag, 22. mar, 2012 01:43

Re: Eintracht Frankfurt - LFC >> Kamptråden Champions League, 3 runde

Indlæg af mortenbak » onsdag, 22. okt, 2025 12:33

ARNEEEEEEEE

Tid til at starte Salah på bænken, der kan ikke være mere snørre tilbage på hjulet.

Hvis vi ender med 5 på stribe bliver opgaven voldsom at vende.

I det mindste så vis os noget determination og vildskab.

Det er som om VvD’s altid rolige og nonchelant’ness facon har ramt hele holdet. Og det er altså KUN VvD der kan/må spille sådan.

Resten må knokle og fighte.

COYR!


Sent from my iPhone using Tapatalk

Brugeravatar
Redtothebone
Indlæg: 2670
Tilmeldt: onsdag, 11. maj, 2011 10:32

Re: Eintracht Frankfurt - LFC >> Kamptråden Champions League, 3 runde

Indlæg af Redtothebone » onsdag, 22. okt, 2025 13:34

Der er ingen tvivl om at den kære Arne har nok af issues at se til, tror dog denne kamp kan komme på et godt tidspunkt.
Frankfurt er nemlig ikke et hold der parkere bussen og de er et hold der efterlader meget plads at angribe på.

Som sædvanlig er jeg dog ikke helt så meget sortseer som resten, for vi skaber jo nok chancer i kampene, så ind med dem der har gejst, vilje og fart der kan løbe med bolden, så for mig er det Szobo, chiesa, Ekitike, Jones og Frimpong. Og så mangler der lederskab på banen, det er som om Van Dijk er ene om at stå for det, så vil gerne have Robertson med som naturlig leder, synes egentlig Kerkez gør det fornuftig, men han er stadig ung og skal lige vænne sig til hvad det vil sige at spille for Liverpool. Robertson og Gakpo kender også hinanden godt.

Er enig i Salah har brug for en tænkepause, tænker nok han skal komme igen, men han træffe simpelthen de forkerte beslutninger og deltager ikke defensivt, ingen er større end holdet ! (men tør Slot smide ham på bænken)

Wirtz skal simpelthen og spille, han skal være det kreative omdrejningspunkt både nu og i fremtiden og han gjorde det faktisk godt mod United - på 28 minutter skabte han 4 chancer, var god i småspillet og generobrede bolden 2 gange.

Så hvad ender det:

...................................Mama...................................
Frimpong - Konate - Van Dijk - Robbo
..........................Jones - Szobo...........................
...................................Wirtz.......................................
...............Chiesa - Ekitike - Gakpo................

I guder hvor ville jeg ønske vi havde en Fabinho type til at smide ind på midten.

Og så må holdet som helhed bare tage sig sammen på de her dødbolde imod os og ballon bolde mod bagerste stolpe, det burde virkeligt være noget af det mest nemmeste at forsvare sig imod.

Frimpong, Wirtz og Ekitike kender jo også en masse til Bundesligaen, så det burde også hjælpe dem lidt med at træde i karakter i en kamp som denne, hvor der er bedre plads og presset ikke er så intensivt.

4-0 til Liverpool - lad os smadre det pis hold
YNWA

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 8354
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: Eintracht Frankfurt - LFC >> Kamptråden Champions League, 3 runde

Indlæg af JudgeArdaStudge » onsdag, 22. okt, 2025 13:42

Klopp har lige givet et rigtig stærkt interview, hvor han blandt andet sagde, at vi må og kan ikke glemme Jota. At det ikke er en undskyldning, men det er en virkelighed, vi skal forholde os til. Jeg må nu indrømme, at jeg synes faktisk, det er en undskyldning, det er en legitim undskyldning og det er ikke fair, at vi skal rammes af en tragedie udenfor fodbolden, som omvendt påvirker fodbolden helt enormt. Det er simpelthen unfair, et helt hold og klub skal være i sorg, men som sagt, så er det den virkelighed vi må forholde os til, mens alle de andre klubber bare kan ride videre på, at alting går godt. Som Maresca sagde, hver dag drengene træder ind på Axa eller ind på Anfield, så står der et tomt skab. Det må være uhyggeligt at blive mindet om det dag ind og dag ud og Salah sagde det jo bedst da han sagde, at han har aldrig nogensinde frygtet at komme tilbage til Liverpool, men nu frygtede han det.

Der sidder tilmed folk derude og nedspiller alvorligheden af sorg, de sidder måske ligefrem og griner og kalder det en "undskyldning", men så er det fordi det er stakkels mennesker, der aldrig har haft nogen så tæt på livet, at de har oplevet sorg. Sorg er en proces og jeg er lidt rystet over, at hvor end man kigger hen og hvor end man læser og fra hvilke pundits, så er den del fuldstændig glemt nu og spillerne skal "bare" tage sig sammen. Fik jeg sagt, det er unfair?

Det jeg prøver at sige er at lad os nu glædes over, at drengene tager trøjen på og ikke giver op. Vi møder modstand lige nu, men det er jo intet i forhold til, hvilken modstand, der mødte os i sommers og som vil berøre os længe endnu. Sorg har desværre ikke en udløbsdato, men med tid vil sorg blive til afsavn og for enden af stormen er den gyldne sky.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

Brugeravatar
Emmy
Indlæg: 14839
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 18:59
Geografisk sted: Gjessø
Alder: 47

Re: Eintracht Frankfurt - LFC >> Kamptråden Champions League, 3 runde

Indlæg af Emmy » onsdag, 22. okt, 2025 15:38

Mamma
Frimpong-Konate-Virgil-Robbo
Szobo-Jones
Chiesa-Wirtz-Ekitike
Isak
"We're not racist, we only hate the mancs"

Besvar