Oomph242 skrev:
De spillere vi har nu, er jo pisse langt fra, at kunne vinde noget som helst (misfits). Forsvaret stinker, midt midtbanen stinker og vores offensive spillere scorer ikke nok mål. Jeg forventer kæmpe udskiftninger over de næste par transfervinduer. Håber Klopp bliver og er manden, der kan få os tilbage på topfodbold kortet.
Hvor har du været i den netop overståede sæson? Vi var i to finaler. Tættere kommer man ikke, uden at vinde.
Jeg tror helt seriøst på, at vi kan kæmpe med helt i toppen (Ja, om titlen) i den kommende sæson. Også selvom vi ikke skulle købe flere, end de tre spillere vi allerede har hentet.
Vi har hentet en målmand til at erstatte en lidt svingende men til tider god Mignolet. Og vi har hentet en midterforsvarer, som lader til ikke at være lige så skadesplaget, som mange af vores andre og tidligere midterforsvarere, hvilket gerne skulle resultere i et bedre forsvar med bedre kontinuitet. Og hvis Matip så også kan bidrage med de 3-5 ligascoringer, som han har gjort i Bundesligaen, så gavner det vel også.
Hvem kan vi derudover reelt hente, som med sikkerhed vil være bedre, end dem vi har? Mange herinde vil nok mene at Hector eller en anden venstre back er svaret. Men derudover er vi altså ret skarpt besat. Og nu får Klopp endelig en pre-season med holdet - samt rigeligt tid imellem kampene til at forberede sig.
Jeg synes, at vi står rigtigt stærkt i forhold til en topplacering i næste sæson. Også selvom konkurrenterne handler dyrt ind og har fået nye spændende managers. Det kan sagtens bidrage til succes. Men med store navne er presset i forhold til hurtige resultater ofte også urealistisk stort. Hvor mange skal Pep købe til Man City for at få dem til at spille hans fodbold? Og vil dag lykkes fra sæsonens første fløjt? Mourinho's stil er ofte hurtigere og letter at implementere. Men hvis et par resultater fejler og det igen bliver for kedeligt, hvordan reagerer spillere og fans så? Og hvor meget skal der til at rette op på Chelsea's kollaps?
Jeg glæder mig. For vi har allerede en skidegod trup, der er ved at ramme den rigtige alder.