Jeg har dyb respekt for det du skriver, og er som sådan enig i meget af det. Men jeg mener stadig at vi er bedre tjent med en ung fremadstormende stjerne end en spiller der nærmer sig de sidste 3-4 år af sin karriere. Kuyt må for min skyld hellere end gerne blive i klubben til karrieren slutter, da han indeholder en masse som Liverpool FC til hver en tid kan bruge.Aarde skrev:Beklager det lidt sene svar, men jo, det vil jeg gerne bilde dig ind, for det er min ærlige holdning - så må du tro på det eller ej. Jeg vil dog gerne høre, hvem du ser som værende realistiske targets og samtidig mere ønskværdige for klubben end Kuyt. For jeg er helt ærligt fuldstændigt blank.Emmy skrev:Og du skal ikke bilde mig ind at der ikke findes en eneste "realistisk" spiller du hellere vil have i klubben end Kuyt. Det tror jeg simpelthen ikke på.
Jeg synes efterhånden, at "pass and move" begrebet er noget voldtaget og intetsigende efterhånden. For det første er hele fodboldspillet jo bygget omkring "passing and moving" - det har det mere eller mindre været siden spillets begyndelse (England spillede ganske vist 100% drible-/tonsebold i de første spæde år tilbage i 1800-tallet, men selv de kom jo ret hurtigt efter det), så det er et spøjst label at putte på vores stil, da det på ingen måde er unikt for os under Kenny og aldrig har været det.Emmy skrev:Kuyt kan ikke fighte sig til at passe ind i den pass and move spillestil som Kenny vil praktisere. Teknisk er han bare ikke dygtig nok og det betaler han nok prisen for nu med den mere eller mindre faste bænkplads. Og det tror jeg er grunden til at han måske er på vej væk.
Spillede vi eksempelvis ikke i høj grad "pass and move"-baseret fodbold under Rafa? Jo. Og var Kuyt (for nu lige at dreje diskussionen tilbage på sporet) ikke en vital brik på holdet dengang? Igen, jo. Teknisk er Kuyt ikke nogen Nani, Ronaldo eller Messi, og i pasningsspillet er han ikke nogen Alonso, Xavi eller Gerrard. Alligevel var han fast mand på holdkortet på et Liverpool-hold, der spillede flot, poleret pasningsfodbold i flere år under Rafa. For selvom det er meget muligt, at Kuyt ikke mestrer den første halvdel af "pass and move"-begrebet, så mestrer han i den grad den sidste; når det kommer til bevægelse uden bold er han både dynamisk, evigt aktiv og generelt enormt dygtig, ligesom han i presspillet (et aspekt af spillet vi bestemt ikke altid har været lige gode venner med i år) også er en af de bedste på holdet - endsige i verden. Alle ting, der i moderne topfodbold er mindst ligeså vigtige som (om ikke vigtigere end) teknisk formåen.
Det er med andre ord noget vrøvl, at han ikke kan fighte sig ind på et hold, der gerne vil spille "pass and move"-fodbold. Han kan ikke alene fighte sig ind, han kan også spille sig ind.
Sidste år startede han inde i alle kampe, han var involveret for Holland og alle pånær to for Liverpool (52 starter i alt) - det medbragte 18 mål plus 12 assists, 14+10 af dem for Liverpool. Han startede sæsonen relativt svagt, men kom fænomenalt igen og bidrog det sidste halve år med 11 mål og 5 assists og var på alle fronter generelt en vital del af vores fremragende forår. Det er ET HALVT ÅR siden.
Denne sæson har indtil nu også været svag og med et begrænset antal starter, som dog langt fra er så få, som mange herinde får det til at lyde som (11 starter og otte indskiftninger - vi har kun spillet fire kampe, hvor han ikke har været involveret). Hvorfor skulle han ikke kunne rejse sig igen? Hvorfor er han som 31 årig (og i super fysisk form) pludselig "over the hill" efter en halv dårlig sæson, når han så sent som sidste forår rejste sig fra en skidt periode og blev en af vores bedste og vigtigste spillere? Skal vi så også sælge Downing? Han var også en glimrende spiller for et halvt år siden (omend dårligere end Kuyt på samme tidspunkt), men har haft et mindst ligeså ringe efterår, som Kuyt.
Min forklaring på Kuyts fremragende sæson 2010-11 er at Hodgsons primitive spillestil passede Kuyt perfekt. Det er lige præcis der han er stærk og selvom Kenny kom til i januar 11 kunne Kuyt fortsætte den flotte form resten af sæsonen. I denne sæson bliver han overhalet af andre spillere, muligvis fordi han ikke passer så godt ind i den ændrede spillestil og at der er nye spillere der står foran.