
Indgangsbøn:
De kommer som perler på en snor for tiden, og når jeg synes det er hårdt med ny kamptråd hver tredje-fjerde dag, hvordan har spillerne det så ikke? ....men det er jo netop der Arne Slot og Liverpool gerne vil være. Jeg vil overlade ordet til "Doctor Who" og Chelsea fan Rory Jennings, som har en 12 minutter lang lovprisning af Arne Slot og LIverpool, hvor han bl.a. kommer med et statement ang AM kampen: "Det var aftener som denne, der gjorde at Isak ville til Liverpool. i stedet for at være i Newcastle som taber deres første CL kamp mod Barcelona".

Jeg håber, at det hurtige spil og en inspireret Mo Salah, som vi så onsdag, er klar igen, for det tempo vil Toffees ikke kunne følge med i.
Statistik for sæsonen indtil nu i PL:

Everron kommer i hvertfald noget mere frem ad banen i denne sæson, end de gjorde sidste sæson. De scorer bare lidt sjældnere end LFC.
Statistik alle indbyrdes kampe i PL og de 5 sidste møder:

Der er ingen tvivl om, hvem der er storebror i byen! De 5 sidste kampe viser også overhånd til LFC, bortset fra da et udbrændt Klopp mandskab i hans sidste sæson uinspireret tabte, da alle Quadruple drømmene var bristet.
Formbaometer PL:

Vi SKAL vinde den kamp lørdag!
Liverpool:
Hvordan stiller Slot så op? Tjah, der vil jeg lige høre hans pressekonference først, og regne med jeg kommer med mit bud her fredag eftermiddag, inden jeg flyver til Polen for at fejre papsønnens 30 års fødselsdag her i weekenden.
Nå - Pressekonferencen var så ikke ligefrem et overflødighedshorn af informationer fra Arne Slot. Så jeg tror jeg går med et bud på, hvad jeg kunne tænke mig.
På kassen: Alisson Becker - og undskyld til ham og jer, at jeg ikke fik ham kopieret med ind i afstemningen til Atletico kampen.
Forsvaret: Jeg fortrækker Conor Bradley på HB, da han har mere krop og ummpphh og erfaringer med onde naboopgør. Andy Robertson ligner een, der har genfundet lysten og ilden i øjnene, så han får også chancen fra mig af på erfaringskontoen. Centralt er det selvfølgelig Konaté og så Verdens Bedste VVD
Midtbanen: Gravenberch er vores bedste mand for tiden, så han starter. Det samme gør Szoboszlai, som undrer mig over, at jeg var den eneste som stemte på ham i AM kampen. Macca ser slidt ud, så han starter på bænken, så Wirtz kan fortsætte de gode takter og fremskridt han viser i hver kamp. Han og Isak så ud til at klikke fra første sekund af.....
Angreb: ....og derfor starter Isak inde. På højre ser det ud som om Mo har genfundet sin Mo-jo så han får chancen igen. På venstre fløj kunne jeg godt tænke mig at se Ekiteke få chancen, så vi har en fløj, der også kan drible dybt (udenom) højrebacken, i stedet for ALTID at skære ind i banen langs straffesparksfeltet, som Gakpo.
Så mit bud er følgende:

Det kan også være Slot, hvis han gerne vil have lidt argentinsk stål ind på midten, sætter Wirtz på venstrekanten.
Lad høre hvad I tænker....