JudgeArdaStudge skrev: ↑torsdag, 30. okt, 2025 09:40Jeg synes, det er vildt, at vi ikke kan vise vores træner lidt mere tålmodighed. Vi er forsvarende mestre, der er kun spillet 9 kampe, vi har hentet spillere jeg aldrig nogensinde havde troet, vi ville kunne hente i Wirtz og Isak. Det her skal nok blive en succes, men det kræver tålmodighed og forståelse for at ting tager tid og der vil komme bump på vejen.
Vi er møgforkælede og det klæder os på ingen måde. Bak op om projektet, bak op om Wirtz, om Isak, om Salah, om Slot og om dem alle. Vi var der jo gladeligt da det gik godt, nu er vi ikke for fine til at ville have træneren kylet ud. Som sagt en møgforkælet indstilling og jeg skal ikke kunne sige om det skyldes, at flertallet af de vokale fans er unge mennesker med attention span som en spyflue eller hvad der ligger til grunde, men det er ikke sådan jeg kender til det at holde med Liverpool FC i hvert fald. Det plejer at være i med -og modgang til tonerne af YNWA.
Selvfølgelig skal der være noget tålmodighed. Men der er flere ting, som gør vi med rette skal stille spørgsmål.
Men med sidste sæson in-mente, og de indkøb vi har lavet, så er alt under top-2 altså en fiasko. Der er bred enighed blandt pundits om at vi har den stærkeste start-11 i ligaen - bredden kan (som vanligt) diskuteres, hvor Arsenal er stærkere end os.
Det mest alarmerede fra min vinkel er hvordan Slot håndtere "krisen" og der er ingen forbedring at spore, tværtimod er det nærmest gået fra ondt til værre. Det virker heller ikke til han har en klar ide om, hvad hans stærkeste opstilling er, eller hvilken formation han vil spille og det er virkelig problematisk på det her niveau.
Den manglende "ro", fra Slots side, i krisen er bekymrende for at sige det mildt. Han virker desværre famlende og febrilsk. Fremfor at "slappe" af og fokusere på at spille sin start-11 og taktik sammen. Måske skyldes dette at Slot er mere taktisk fleksibel end Klopp var, og i sidste sæson virkede det jo fantastisk at ændre kampene fra bænken, eller justere formationen til hver kamp. Men det tror jeg ikke er svaret nu, fordi holdet er ikke sammentømret som truppen var i sidste sæson, og dette forsøg på taktisk fleksibilitet gør man ender med at komme endnu længere væk fra et sammenspillet hold.
Det er tidligt at sige, men på nogle punkter synes jeg Slot minder lidt om Thomas Tuchel. Tuchel er jo kendt for at være ekstremt taktisk fleksibel og mener det var Pep der i et interview sagde han talte 8 forskellige formationer i en kamp imod ham. Tuchel har generelt også været god til at "overtage" hold og skaffe resultater på et allerede sammenspillet hold, men så snart det begynder at gå skidt har Tuchel sjældent haft svaret - måske fordi han ikke har et fundament at gå tilbage til, men det hele er for fleksibielt. Der har Klopp og Pep trods alt et fundament i form af en foretrukket taktik og start-11, som de kan falde tilbage på. Det synes jeg ikke vi har set med Slot - istedet er det ny formation, nye spillere hver uge siden krisen startede. Resultatet har desværre også været at det ikke blevet bedre. Jeg tror vi ville have gavn af en periode på 4-6 kampe, hvor formationen var fast, start-11 var nogenlunde fast, og dermed gav dem tiden til at spille sig sammen.
Såvidt jeg kan læse mig til har Slot heller aldrig været i en lignende krise før, hvorfor han heller ikke har noget erfaring og læne sig op af.
 
   
 
	
