Hr. Drejer skrev: ↑mandag, 25. nov, 2024 12:33
Men pas på med at kritisere FSG, der er nogle her på Forum som mener, at de er guds gave til Liverpool FC
Jeg synes sagtens, man må kritisere FSG og med rette, de er på ingen måde perfekte. Jeg synes dog også, at vi skal huske på, at der er mere til fodbold end at hente dyre spillere, forlænge med dyre spillere osv. Det har en pris og den pris betaler fansene, desværre. Det er ikke så meget alle os herhjemme, det går ud over, men de lokale fans bliver ramt på pengepungen. Billetpriserne stiger og på et tidspunkt kan dem, der sætter stemningen og atmosfæren ikke være med længere.
Tag Forest, en klub, der har fået ny græsk ejer og er begyndt at lege med, hvor det er sjovt, men det har sin pris. Man City har leget med længe, hvor det er sjovt, men det har også haft sin pris og har sin pris. Begge klubber er ved at sløjfe season ticket holder konceptet, fordi de ved, at det giver flere penge i kassen at sælge match day tickets og dermed er der også flere billetter til turister, som køber merchandise med hjem. Samtidig er de begyndt med, at hvis du bliver forhindret i at gå til kamp, så kan du ikke bare give din billet væk til et familiemedlem eller des lige, nu skal man returnere billetten tilbage til klubben, for at denne kan sælge den igen, ellers er den ugyldig. Dertil - og det har jeg oplevet på egen hånd - er det også al for ofte efterhånden, at man slet ikke bliver sat ved siden af hinanden længere, hvis man er flere afsted, hvilket også ødelægger oplevelsen. At du så oveni det har klubber, der sælger bestemte kampe for flere tusinde pund, det siger alt om den tendens, der har ramt Premier League.
Så ja, vi vil gerne beholde Salah, van Dijk, Trent og have, at FSG sprænger budgettet sommer efter sommer, det er desværre bare ikke kun FSG, der skal finansiere gildet og vil finansiere gildet og slet ikke under FFP-reglerne, hvor - som jeg er enig i og tilhænger af - at klubberne skal kunne selvfinansiere sig selv. Jeg håber på et opgør mod massive spillerlønninger, transfers osv., men så længe, vi skriger efter de bedste spillere og lukker oliestater ind i ligaen, så vil det kun blive værre.