AJ skrev:Jeg er ikke nødvendigvis fortaler for Karius, selvom han åbenlyst har forbedret sig (siden van Dijks ankomst?)
Men Donnarumma er på ingen måde bedre end Karius for nuværende. Han kan muligvis blive det, men han har stået en decideret elendig sæson for Milan med et hav af fejl. Særligt er han virkelig dårlig til at håndtere flade skud ude fra, som han enten ikke kan holde, eller får fumlet ind i nettet.
Navas er til gengæld utroligt undervurderet. Han laver da nogle grumme fejl såsom ved 3-0-målet mod Juventus, men han har en gevaldig andel af sit holds deltagelse i finalen takket være en række decideret vanvittige redninger. Når det kommer til mirakelredninger er Navas fuldt ud på højde med eksempelvis De Gea.
Jeg er overhovedet ikke imponeret af Navas. Ja, han laver drømmeredninger (ligesom Mignolet gør), men han er til gengæld ikke ret god til resten af målmandsspillet (og her synes jeg faktisk, at han er dårligere end Mignolet). Havde han stået en sæson hos os, som den han har leveret hos Real Madrid, så havde der slet ikke været nogen fokus på hans mirakelredninger - kun på den massive usikkerhed, som han skaber omkring sig.
Donnarumma, er jeg reelt også lidt i tvivl om (det er jeg faktisk også i forhold til Alisson). Men han ER det største unge målmandstalent i verden, som jeg ser det - på trods af en uimponerende sæson hos Milan. Næsten 3 sæsoner i mål for AC Milan i en alder af 19 år er i sig selv imponerende. Min mavefornemmelse siger mig faktisk også (trods rygter om bud på Donnarumma), at Klopp fortsætter med Karius. Karius var hans mand, og han har løftet opgaven flot, siden han fik sin "anden" chance.