Indlæg
af texy » tirsdag, 20. jan, 2015 15:36
Jeg vil da gerne medgive, at den sygdom som Balotelli har haft (og måske stadig har), kan forårsage, at han ikke er i stand til at spille eller træne. Og selvfølgelig skal manden da have noget at spise, selvom han er syg.
Alligevel strider det imod, hvordan jeg gebærder mig som sygemeldt, når han ender med at spise på restaurant. Hvis jeg selv har været sygemeldt, så går jeg kun ud for at gå på apoteket, til lægen eller for at handle ind, indtil jeg igen er raskmeldt. Det er da meget muligt, at jeg har fået det bedre i løbet af dagen og reelt sagtens kan gå ud og more mig om aftenen, selvom jeg ikke har været på arbejde. For mig handler det bare om at sende de rigtige signaler. Også for mig selv. Hvis mine kollegaer ser mig rende rundt om aftenen med venner eller bekendte, så vil der helt naturligt opstå lidt mumlen i krogene på arbejdspladsen. Der vil blive sået en unødvendig mistanke om, hvorvidt jeg kunne være typen, der pjækker. Så min opførsel handler ikke nødvendigvis kun om, hvordan jeg er påvirket af eventuel sygdom, men også om at bevare et godt og troværdigt arbejdsmiljø.
Jeg vil ikke anfægte, at det kan være en forfejlet opfattelse af, hvad en sygemelding indebærer. Det er det muligvis. Men jeg vil hellere ofre en aftens morskab for et længerevarende positivt klima på arbejdet.
Balotelli VED, at han bliver fotograferet, når han går ud. Kunne han ikke bare have fået noget mad leveret og få eventuelle venner hjem på besøg? Fordi han VED, at det dokumenteres, når han er ude, tænker den lille konspirations-entusiast i mig, at det er en bevidst handling fra Balotelli.
Det ironisk er, at selvom jeg nu har skrevet et semi-langt indlæg om episoden, så er jeg fuldkommen ligeglad med, om han var syg eller ej, og om han går ud eller bliver hjemme. Med scoringer tilgives alt.
Kloppite