Torsdag d. 24/2 2011 – dagen hvor drengedrømmen gik i opfyldelse. Drømmen om selv at opleve Liverpool FC spille live på Anfield.
Kampen vi skulle overvære var Europa League returkampen i 1/16-finalen mod Sparta Prag. Første kamp endte jo som bekendt med en dødkedelig 0-0’er – men det gav selvfølgelig håb om en, om ikke andet, spændende returkamp.
Vi, dvs. jeg, min storesøster, 3 efterskole-bekendte + en kæreste til en af dem, lettede torsdag d. 23/2 med kurs mod Manchester selvfølgelig iklædt Liverpool-trøjer – enormt spændte, nervøse og i meget forventningsfuldt humør. Vi havde bestilt en ”kort” og billig tur til Liverpool igennem Travel2football, 1350kr. for overnatning på Premier Inn hotel + kampbillet pr. person. Vi stod så selv for at bestille fly. Til de interesserede løb turen op i ca. 2700kr. inkl. ALT transport, museumsbesøg og rundvisning, kampbillet og hotelophold – så det kan gøres billigt, hvis man er indstillet på en kort tur.
Ankommet til Manchester Lufthavn fik vi lige lidt mad også hurtigt videre med tog til Liverpool – her kom vi i undertal – i samme vogn i selvsamme tog sad ca. 10-12 (store) Sparta-fans. Hmm.. Nå, det førte heldigvis ikke til optøjer men derimod iagttagende, drilske og selvsikre blikke.
Fra Lime Street Station i Liverpool gik turen videre til hotellet i Vernon Street – dejligt centralt og let at finde. I øvrigt et super hotel med en god service. En lille slapper der, også direkte ud til Anfield – aftenens kamp var jo kl. 18 lokal tid, hvilket så ud til at påvirke billetsalget – det skal dog siges, at der til sidst blev udsolgt.
Nå.. Så gik jagten på en Taxa, ja faktisk 2, til Anfield – fra centrum er der ca. 3-4 kilometer. De karakteristiske sorte taxaer tager desværre kun 5 personer og da vi var 6 måtte vi splitte op – men ups – hvad vi ikke havde tænkt på var kontanter. Vi havde selvfølgelig regnet med, at de tog kort i taxaerne – men næh nej. Nå – en taxatur med en flink, scousetalende chauffør i en ekstremt tæt trafik efter, samledes vi atter ved Anfield. Chaufføren påstod, at det aldrig havde taget så lang tid i taxa fra centrum til Anfield før; ”Has never been this bad..” – selvfølgelig pga. den tidlige kick-off – vi blev sat af, et godt stykke før, da han mente det var ligeså hurtigt at gå.
At se Anfield poppe op, klemt ind mellem de stemningsfyldte gader med de gamle, nogle faldefærdige og ubeboede, huse, kan ikke rigtig beskrives. Da jeg kunne begynde at skimte Liverpool-mærket og ”The Kop”-skriften over det, var jeg dog ikke længere i tvivl – det var virkelig her, ikke bare en fantasiverden, nej. Liverpool FC, Anfield, The Kop – minderne fra de utallige kampe set i TV poppede op – det var her, de VIRKELIG havde udspillet sig. Gerrard, Olymipiakos, 3-1, Garcia, Chelsea, 1-0, Juventus, Real Madrid, United osv.. Wow.
Op ad trapperne for til sidst at stå og kigge udover Anfield, oplyst af stadionprojektørerne – puha, tvivlen trængte sig igen på – kunne det virkelig passe. Ahh – bare stå der og suge til sig af indtryk og atmosfære – fantastisk. Iagttage The Kop blive fyldt op, stille og roligt som stadionuret nærmede sig kick-off, spejde ned på banen og få øje på Reina, Meireles, Kuyt, Agger osv.. Vildt! Vi havde ikke tjekket truppen til kampen, og havde derfor, måske nok en smule naivt, håbet på at se en skadesfri Gerrard i aktion – jeg spejdede og spejdede, men desværre.. Ingen Captain-fantastic. Surt!
Nå, vi fandt vores sæder på Centenary Upper Stand, C7 – perfekt udsyn over banen og tæt på The Kop. Dejligt.. Da vi var kommet lidt sent ind, ca. 30 min. før kampstart, var spillerne allerede i gang med opvarmningen – lidt en skam at vi ikke kom tidligere. Med et nu proppet Anfield, det gigantiske Liverpool-mærke ”svævende” på The Kop, og kort tid til kampstart, hørtes starttonerne til ”YNWA”... ”When you walk…”, og ca. 40.000 Liverpool-fans rejser sig, halstørklæderne over hovederne, brølende af lungernes fulde kraft.. Kuldegysninger.
Holdene kom på banen, dommeren fløjtede op, og de måske hurtigste 45 min. nogensinde i mit liv gik. En første halvleg desværre præget af dårligt og usammenhængende Liverpool-spil – en svagt spillende Poulsen på midten sammen med Lucas. Et par store chancer til Meireles og N’gog samt en sprudlende Martin Kelly på højre back og en hårdtarbejdende Kuyt fik vi dog trods alt lov at overvære. Derudover måske det længste målmandskast jeg nogensinde har set – hvor er han vild, ham Reina, når han kan kaste en bold ca. 60-70 meter og på denne måde sætte et angreb i gang – imponerende!
Det skal også siges, at Spartas fans var imponerende højlydte – de sang og sang og sang.. Fantastisk opbakning, og desværre nogle gang overdøvende The Kop. Pausen blev igen bare brugt på at suge til sig inden 2. halvleg gik i gang – én udskiftning, Carragher for Kelly – hvad!! Liverpools absolut bedste spiller fra 1. halvleg havde desværre pådraget sig en skade. Hmm.. Nå. Men så fik vi da set Carra spille også. Det blev dog ikke til helt så mange rush opad højre langside..
Efter en time blev Poulsen udskiftet for Spearing, til pletvise og hånende klapsalver fra Liverpool-supporterne. Nej, han havde så absolut ikke noget god kamp, meeen, alligevel.. Hmm.
En lokal bag os konstaterede tørt: ”Oh Poulsen.. Wanna send you on the first flight back to Denmark - I'll buy the ticket". 
Som vi kom tættere og tættere på slutfløjt og lystavlen stadig viste de deprimerende cifre 0-0 efter en kedelig og begivenhedsfattig kamp, begyndte man så småt at forberede sig på forlænget spilletid – lidt ambivalent. Man så helst Liverpool vinde, meeen, en halv times tid længere på Anfield, ville også være okay Men så skete det.. Hjørne til Liverpool i The Kop enden. Super taget af Meireles og Kuyt stiger til vejrs og header Liverpool foran – fantastisk!! Vi elsker den hollænder.. Tak, Kuyt – du reddede vores aften. Endelig fik vi oplevet Anfield og The Kop-tilskuernes potentiale – lydniveauet steg lige til det dobbelte grundet en hollænders perfekte hovedstød.
En misbrugt friløber til en middelmådig Cole og en kort udgave af ”YNWA” også var det hele overstået – heldigvis med en 1-0 sejr til Liverpool! Lidt skuffende kun at se Kuyt og Spearing sende taknemmelige klapsalver op mod tilskuerne på tribunerene, mens HELE Spartas hold tager hinanden i hænderne og går ned mod deres stadigt højtsyngende supportere og takker for opbakningen.. Eller måske er det bare almindelig udeholdskotume?? Efter kampen gik vi tilbage til centrum (en lidt lang men fin tur), fik lidt at spise og tog en aften-gåtur på havnen i Liverpool – det var rigtig flot og stemningsfyldt. Bestemt anbefalelsesværdigt, også om aftenen, da en del af seværdighederne er lyst op... Rådhuset, Liverpool Echo Arena (hvor der pludselig strømmede 10.000 unge mennesker ud, efter en koncert med Usher) osv. En tur rundt om Albert Dock også tilbage til hotellet.
Fredagen stod på rundvisning og museumsbesøg på Anfield.
Ikke så meget om det, men en kæmpeoplevelse og stor gensynsglæde med Anfield efter kampen dagen før. Det er utroligt specielt at se presserum, sidde på Gerrards plads på træbænkene i det gammeldags og stemningsfyldte omklædningsrum, røre det så populære og berygtede ”This is Anfield”-skilt i spillertunellen, høre anekdoter om gamle trænere, The Bootroom, The Kop osv. - det man da forstår, af det nogle gange, ufatteligt svært forståelige scouse-engelsk. 
Desværre er stadionturen efter min mening meget tidspresset – for det første er der én ”guide” hvert sted – og man sendes meget hurtigt af sted fra sted til sted. Og når man får at vide inden rundturen går i gang, at der nok skal blive tid til billeder hvert sted, forventer man det også – desværre følte man lidt, at man halsede efter gruppen, da man gerne ville nå både at opleve de forskellige steder og tage lidt billeder… Det er desværre lidt for stresset…
- eller også er det bare fordi, man ikke vil slippe det.. Derudover kan det godt undre en lidt, at man ikke på stadionrundturen kommer en smut forbi Hillsborough Memorial-mindetavlen, da det er en rimelig central del af Liverpools historie… Men okay, det ville selvfølgelig tage 10min ekstra… Efter et sidste spejdende blik udover Anfield, et par klapsalver op mod en, desværre, tom The Kop samt en mavefornemmelse af, at dette ikke var et ”farvel”, men et ”på gensyn”, fik vi ordre på at gå ud af stadion – så var den tur færdig, og nu var kun museumsbesøget tilbage. Her blev ca. halvanden time brugt – imponerende museum – der er en masse sjove og spændende ting at se og læse. Et par billeder sammen med CL-pokalen og derefter videre til den officielle LFC-shop under the kop.. Puha – her skal man lige tælle til 10 før man lægger ting i indkøbskurven – der er meget bruge opsparingen på.
En gåtur rundt om Anfield, et stop ved Hillsborough Memorial også en tur tværs gennem Stanley Park. Jo, jeg blev nød til lige at se Goodison også.. Det er da vildt, så tæt de to stadions ligger. Det er meget specielt og stemningsfyldt at gå de 500m igennem parken og tænke på den rivalisering, had og kampe der er, og altid har været, mellem Liverpool og Everton. Mon ikke der har fundet nogle blodige slåskampe sted, netop her – før og efter lokal-derbies? – specielt!
Kl. 14.30 forlod vi igen denne så fantastiske by fra Lime Street Station efter en ALT for kort tur – godt et døgn efter at være kommet. En flink togkontrollørs kommentar da han så vores Liverpool-dress: "I used to live near Bruce Grobbelaar.. Do you know him - the famous keeper?" - og ja, det gjorde vi da, selvom han ikke lige er fra vores tid..
Puha.. Der var nok indtryk og oplevelser at bearbejde i flyet på vej hjem til Kastrup. Næste gang skal turen være længere – der er meget at se, og hvor er det en flot by! Men nu havde jeg været der.. Jeg havde selv oplevet det. Drengedrømmen var gået i opfyldelse. Jeg havde set Liverpool FC spille – og vinde!
- Skrevet af Asbjørn, medlem nr. 5876