AndreasN skrev:Jesper skrev:Nå ja, for resten, vores egen ejer er også rig. Men selvfølgelig ikke mega rig, og så er det ok. Og han er fra USA og ikke et arabisk land, så er det også ok. Nemlig ja!
Der er jo en verden til forskel, som du åbenbart nægter at se. Men vores syn på den her sag er så diametrale modsætninger, at det næppe giver mening for os at diskutere det.
Jeg vil faktisk gerne forstå, men jeg kan ikke se den her "verden til forskel"? Det er simpelthen af nysgerrighed jeg spørger dig (og andre)?
Jeg savner simpelthen at se argumenter for, hvorfor ejerskabet fra nogle verdensdele er forskelligt fra andre? Og jeg savner at se en argumentation hvorfor forskellen på rigdom gør en forskel, for de er jo alle rige? Nogle er bare rigere end andre.
Jeg synes faktisk det er ret så nedværdigende (på grænsende til racisme i ordet nye forståelse) at sige (det har du sikkert ikke sagt, men det nævnes ofte) at eks. arabiske ejere bare klatter med pengene og bruger klubberne som legetøj. Jeg tror vi kan være ganske, ganske sikre på, at de skam er veluddannede og dybt seriøse mennesker, som nok ved hvad de laver. Og nok har en forretningsmodel, som de passer til punkt og prikke.
Ja, der findes de gale typer, men det har der altså alle dage gjort. Og nogle ejerforhold har svagheder, men det har alle velsagtens?
Jeg har så svært ved at se, at vores ejerskab af klubben på en eller anden vis skal fremhæves som bedre end andres? Jo, vi har en anden model ift køb og salg af spillere, men derfor behøver de andres jo ikke være dårlig eller bedre? De har måske i højere grad en koncerntankegang, men hvorfor er det skidt?
Nu nævner fansene og fankulturen, men man skal ikke have studeret meget sociologi og samfundsforhold for at vide, at der altså er rigtig, rigtig mange ting, der spiller ind og ikke kun hvem der ejer klubben.
Jeg er med på, at klubberne bliver drevet meget kommercielt og at alt handler om penge, hvilket det i sidste ende er os fans, der skal betale. Igen, det er en udvikling, men er det eneejerforhold anderledes ift. denne udvikling end andre?
Jeg tager det op til debat, fordi jeg synes det er rigtigt spændende at diskutere, og fordi jeg synes at FFP desværre understøtter nogle fodboldmæssige strukturer, der ikke hører sig til i en verden med frie markedskræfter. Jeg er som sådan - i lighed med Kompany - ikke imod en form for regulering, men hvorfor skal en fodboldforretning isoleres i en koncern? Hvorfor skal det være omsætning, der afgør investeringsmulighederne? Hvorfor er det 3 år og ikke 10, man sætter som omdrejningspunkt for balancerne?
Og der er sikkert mange flere spørgsmål, der kan rejses. Jeg har grundlæggende svært ved at se, hvad FFP gør af gode ting for fodbolden og jeg har uendeligt svært ved at se, hvorfor ejerforhold er noget man som fan subjektivt kan differentiere i sort/hvis nuancer (god og ond, for at gøre det helt firkantet), andet end det er det sædvanlige lavpandede "kasten med mudder"?