Robbie_God_Fowler skrev:Jesper skrev:Robbie_God_Fowler skrev:Når man nu sidder og betragter Real vs. Bayern ser man virkelig betydningen af at have en boldsikker midtbane, der ikke lader sig påvirke af et højt oppres. Det gælder begge klubber.
Vi ville flytte os markant mod bund- og midterholdene, hvis vi havde blot én spiller der havde de kvaliteter som Modric eller Tiago besidder. Eller Kroos og Alonso for den sags skyld. Jeg er vild med Jürgen Klopp's koncept, men må også erkende, at hvis det sidste skridt skal tages mod toppen, er det ikke nok med løbestærke spillere. Der skal tilføjes en tilstrækkelig mængde boldsikkerhed og kreativitet. Som det også var tilfældet i Dortmund.
Synes det er meget godt set. Men jeg er faktisk ikke helt sikker på du har ret hvad angår PL. For PLs styrke er faldet markant i de senere år (mange årsager), og her synes jeg det er kendetegnende, at der faktisk ikke er et eneste af de 6-7 øverste hold, der netop har midtbanespillere, der er komplette jf. din beskrivelse. Så vi adskiller os ikke markant.
Modric er jo et eksempel på en spiller, der via sin løbevillighed og enorme fodboldintelligens også kan agere som suplim defensiv stopklods. Og her synes jeg at spanske hold, men også mere og mere de franske hold, har formået at lave nutidens/fremtidens midtbanespillere implementeret. England er bare bagud. Det er både hvad angår systemer og tankesæt, hvilket faktisk er lidt paradoksalt når de har internationale trænere.
Jeg er helt enig. Jeg skulle vist have tilføjet, at jeg refererede til europæisk topniveau, ikke niveauet i PL. Jeg kan faktisk kun komme i tanke om Fabregas og Michael Carrick, der besidder disse kvaliteter. Og begge nærmer sig med hastige skridt sidste salgsdato. Gündogan var utvivlsomt tiltænkt denne rolle under Guardiola.
Jeg har flere gange tænkt over, hvor svage de engelske tophold er på den centrale midtbane i dag. Især når man sammenligner med den sidste halvdel af 00'erne, hvor England virkeligt dominerede Champions League. Vi havde selv en midtbanekonstellation der hed Alonso, Mascherano og Gerrard. Det i sig selv er jo en helt vanvittig midtbane, der nærmest er perfekt balanceret. I dag ville det uden tvivl være ligaens bedste midtbane. Men dengang var der ikke enighed om, om det var den bedste, for Chelsea havde en midtbane bestående af Makelele, Essien, Lampard og Ballack. United havde Scholes og Carrick i fuld vigør.
Der er ikke rigtigt nogen af dagens midtbanekonstellationer i Premier League der har samme format og styrke som dengang. Hvilket nok også er en af årsagerne til paradokset om, at Premier Leagues topklubber trods deres enorme økonomiske dominans af fodboldverdenen er milevidt fra at dominere i Europa og har svært ved at finde stabilitet i ligaen.
Men er der generelt mangel på de her robuste, solide og spilstyrende fodboldhjerner som eksempelvis Alonso eller Scholes? Jeg har i hvert fald intet bud på, hvem Liverpool skulle sætte sin hat på, for at få den spiller. Selvom jeg er fuldstændigt enig i, at det er et af holdets største mangler og kan være nøglen til at opnå stabilitet.