Erode skrev:Giv nu Moyes en chance, HVIS det ikke går godt i denne sæson (meget kan jo ske endnu), så synes jeg han skal have en chance i næste sæson med en frisk start.
Ting tager tid og Fergusson fik den tid enhver træner drømmer om Det bør Moyes også få... Lang lang tid!
Dengang Ferguson overtog klubben var fodboldverdenen en helt anden end i dag, og konkurrencen var ikke en brøkdel af hvordan den er i dag. Selv bundklubberne i dag er ejet af rigmænd.
Derudover var der brug for at Manchester United skulle omlægges og omstruktureres, og det var altså den opgave, som Ferguson blev ansat til at udføre, og som han fik overbevist Edwards og Charlton om ville tage tid.
Moyes derimod har overtaget en klub, der er en af de største i verden, med en indtægtskilde, der er i samme liga som Bayern, Real og Barca, og som derudover har et træningsanlæg i absolut topklasse med en netop nyerhvervet afdeling, der kun arbejder med alt det "fodboldtekniske". Samtidig er akademiet det mest produktive i England, og kvaliteten af dem, som de spytter ud er også på vej opad. Alt dette takket være Sìr Alex Ferguson.
Moyes' opgave har været at opretholde succes. Ikke nødvendigvis i samme mængde som Sìr Alex Ferguson, for det er der ikke nogle med deres sunde fornuft i orden, der ville kunne kræve. Og han har selvfølgelig selv fået lov til at sætte sit præg på holdet, så han ikke bare skulle videreføre holdet fra sidste sæson, så han har også skullet indføre et generationsskifte. Det ville han så åbenbart først indføre i sommeren 2014, til trods for at han allerede i maj 2013 vidste, at han skulle til Old Trafford. Og nu er det ikke engang sikkert, at han kan overbevise bestyrelsen om, at han skal have lov til at spendere penge til sommer, da alt indtil videre i denne sæson har peget på, at han ikke er den rette mand. Det er meget få ting, som han har gjort rigtigt.
Grundstenen for succes var der fra starten af, og jeg forstår ikke hvorfor man partout skal holde sig til en manager i et bestemt antal år for at give ham chancen. Kontinuitet som man så det under Sìr Alex Ferguson er åbenbart ikke noget, som ser særlig realistisk ud i dagens fodboldverden og er i samme ombæring heller ikke lig med succes. Bare se på Arsenal og Arsene Wenger, der snart er gået 9 år uden trofæer.
Bærret er for mig flydt over. Jeg havde forsvaret ham såfremt jeg kunne se hvilken retning han ville med holdet, og at det ligesom jer i Liverpool under Rodgers bare var en indkøringsperiode, men når taktikken tydeligvis kun går på at lave indlæg, så kan jeg simpelthen ikke længere stå bag det.