texnymann skrev:Cynwal skrev:Hekkem skrev:Jeg må sige jeg også er stor beundre af Michael Laudrup, der på mange måder minder meget om Johan Cruyff. Michael Laudrup vandt aldrig noget med landsholdet, men vil mene han var bedre end Zinedine Zidane
Jeg tillader mig så at have den u-danske holdning, at Cruyff er en klasse eller to (eller tre) over Michael Laudrup
Tjaae, hvis det skotske landshold havde været lidt bedre, så tror jeg resten af verden havde oplevet King Kenny som det unikum, jeg betragter ham som.
Det er naturligvis altid en personlig smagssag, hvem man betragter som alle tiders bedste spiller med mindre man kun medtager kriterier som scorede mål og vundne titler, hvilket i mine øjne er for begrænset.
Min top 15 liste:
Kenny Dalglish
Maradona
Pele
Cruyff
Ronaldo (ja ham der spillede i Manure)
Ronaldinho
Messi
Beckenbauer
Zidane
Platini
Xavi
Cantona
Schmeichel (ja, jeg bryder mig heller ikke om personen)
Maldini
Gullitt
Og så er der mange andre, der lige så vel kunne være på listen: Keegan, Best, Charlton, Rummenigge, Müller, Maier, Eusebio, Socrates, Zico, Kempes, Laudrup og mange andre.
En rigtig god liste, som indeholder mange af de navne, jeg selv ville sætte på. Jeg har en samling dvd'er, som hver især indeholder en gennemgang af alle de VM-slutrunder, der har været, og det er sjovt at se, hvordan der en gang imellem pludselig optræder en spiller, som bare skiller sig ud fra mængden. Og mange af de spillere, du har nævnt her, er netop sådanne spillere. Men én, som jeg for alvor lagde mærke til, var Garrincha fra Brasilien. Hold da fast, hvor kunne han spille og drible! Han var i sin helt egen verden, åbenbart både som spiller og som person. Det er således ikke løgn, at han ganske enkelt ikke anede, hvem modstanderen var - han spillede bare. Da Brasilien vandt VM-finalen i 1958 var han åbenbart indledningsvis ikke klar over det, idet han troede, at man skulle spille mod alle modstandere to gange, ligesom i den hjemlige turnering.
Også nogle af de ungarere, der ikke vandt VM i 1954, kunne fortjene en plads på denne liste, som f.eks. Puskas naturligvis.
Men dette er trods alt spillere, der ikke har været aktive i min levetid. Hvis det er et afgørende kriterium, så vil jeg sige, at Maradona er toppen af poppen.