Indlæg
af Hr. Drejer » torsdag, 29. apr, 2021 10:44
Vi har behov for at lave et super transfervindue. Siden vi købte Alisson og Fabinho sommeren 2018, har vi ikke lavet et ordentligt transfervindue. Det vil altså sige at vinduet i januar 2019, sommer 2019, januar 2020 og sommer 2020 og januar 2021, ikke har været godkendt i min optik. Det er altså hele 5 vinduer. Vi har simpelthen 'hvilet på laurbærene'. I de 5 vinduer har vi købt en som har kunne gå direkte ind i start-11, og det er Jota. Nu vil nogle sikkert råbe på Thiago, men han har været skadet, og sat tilbage, så ham vil jeg give mere tid.
Vi har tænkt at vi har verdens bedste hold, hvilket vi også havde fra 2018-2020, og i stedet fokuserede vi på fremtiden, og vi købte Van Den Berg, Elliott, Kaide Gordon, Ben Davies. Men det betyder så vi står med et hold, hvor springet fra de bedste til de næstbedste er meget stort, hvilket vi har set i denne sæson.
Dem vi har købt til start-11, eller til de 18 bedste spillere, har ikke slået til. Minamino har problemer med at komme på Soton's hold. Keita har slet ikke indfriet de enorme forventninger til ham. Tsimikas, som vi betalte overpris for, tjaa, hvad skal man sige. Et gedigent fejlkøb. Vi betalte £12 M. for en spiller som har spillet i Willem II, Esbjerg og Olympiakos. Han har spillet i middelmådige ligaer for middelmådige klubber, skal ikke koste £12 M. Vi kunne have fået Lewis! Han blev købt til at aflaste Robbo. Det er ikke sket. Hvorfor? Enten stoler Klopp ikke på hans kvaliteter, eller også er han et fejlkøb. Han har i hvert fald ikke løst sin opgave; nemlig at aflaste Robbo.
En af grundene til vi har fejlet i denne sæson, har været den fejlagtige rekruttering de sidste 5 vinduer. Vi skal tilbage til tiden før, hvor vi lavede gode handler på spillere, som gik direkte ind i start-11. Hvis folk tror at det er pga. manglende tilskuere på tribunerne, at vi præsterer så dårligt, sætter de kikkerten for det blinde øje.