Everton FC - LFC >> Kamptråden PL runde 33
: lørdag, 18. apr, 2026 10:55

Indgangsbøn
Det her er bare en mareridtssæson, hvor truppen har været forfulgt af fatale ulykker og den ene freak skade efter den anden. Først omkommer Jota i ferien. Så river Leoni korsbåndet over i sin debutkamp. Kort tid efter smadrer Bradley knæet og er ude resten af sæsonen. Så så det lige ud til at Isak måske var ved at komme lidt i gang, og så brækker han benet. ....og nu rev Ekitiké så achillessenen over, eller beskadigede den i hvert fald slemt i et solouheld på banen. Det er jo en grotesk mængde af skader. Men det nytter alt sammen ikke noget, for nu er modstanderen Everton, som altid kan finde 15% mere fight og løbevilllighed i sådan et lokal opgør. Jeg tvivler meget på, at kampen bliver en nydelse at se på søndag. Moyes har i den grad fået rettet skuden op, efter at de bitre blå sejlede farligt rundt i nærheden af nedrykningsstregen et par sæsoner. Everton spiller som et hold, og de giver aldrig op, og Moyes' tropper kan med en slutspurt komme op på slutplaceringer, som giver adgang til Europæisk fodbold. Der er i det hele taget et tæt felt af klubber fra 6. til 12. pladsen, og de 4 point LFC har ned til Chelsea, kan jo hurtigt få ben at gå på:

Statistik for sæsonen PL so far:

Everton har ikke været så stærke på hjemmebane, det spritnye Hill Dickinson Stadium nede på den nordlige del af havneområdet. Hele "Waterfront" området har for i øvrigt mistet sin "World Heritage" status hos UNESCO, og det var opførelsen af Hill Dickinson, som var den sidste dråbe, der fik bægeret til at flyde over, så UNESCO skred til denne handling. Der ligger dog også en række andre arkitektoniske rædsler på havnefronten, som har været stærkt medvirkende til dette.
Men tilbage til de bitres resultater på det nye stadion, som ser sådan her ud:

Statistikken siger 6 vundne, 4 aufgjorte og 6 nederlag, og der er nogen grimme nederlag iblandt. F.eks. 0-3 mod Spurs og 1-4 mod Newcastle. De sidste 2 hjemmekampe har de dog vundet, og den sidste var en sikker 3-0 sejr over Chelsea, men de sejler jo også fuldstændig under Roseniors (manglende) ledelse.
Indbyrdes statistik i PL tiden:

LFC sejre i lidt under ½-delen af alle kampe, mens Everton vinder ca. hver sjette opgør. Men det er jo bare statistik, som intet betyder ift søndagens kamp.
Resultater i de sidste 5 indbyrdes opgør i PL:

LFC har 3 sejre, alle på Anfield, og på Goodison har der været 1 blå sejr og en uafgjort. Det er første Merseyside Derby på Hill Dickinson Stadium, så lad os håbe The Toffees har premiere-nerver og præstationsangst Det gjorde ikke noget, hvis vi kunne fastholde dette billede:

Formbarometer PL:


Baseret på formbarometeret, må Everton umiddelbart være svag favorit. .....og fysisk stærke og aggressive modstandere, har aldrig været Liverpools kop te!
Liverpool:
Jeg tror vi har brug for en scouser på banen, så derfor er Curtis Jones den første mand på mit holdkort! Men desværre er udtagelseskriterierne snarere "Hvem har været mindst ringe" end "Hvem har været bedst" på det sidste. En række spørgsmål melder sig, bl.a.: Hvem skal på toppen? For hvis vi stiller med Isak er vi 10 mod 11. Trænger Wirtz til en pause fra startopstillingen? ...og så det overordnede spørgsmål (frit efter John Mogensen):
"Hvad tænker Arne Slot på, når han tænker? ...HVIS han tænker..!!!"
Så her er mit bud på en start-11, hvor der er masser af ting som man kan vælge at gøre anderledes, så kommenter endelig på livet løs:

SHOOT!