Side 1 af 1

Galatasaray - LFC >> Kamptråden, CL 8.-delsfinale, 1. kamp

: mandag, 09. mar, 2026 06:53
af Cynwal
Billede

Indgangsbøn:
Så starter Champions League for alvor. Nu er det knald eller fald kampe, og LFC fik "den svære vej" i lodtrækningen, som porentielt byder på enten PSG eller Chelsea i en eventuel kvartfinale. MEN....nu skal vi lige forbi Galatasaray først, og sporene skræmmer fra vores møde med dem i Istanbul i Liga-fasen af CL 30. september 2025. Der mødte vi et tændt, energisk mandskab som godt kan spille fodbold. Der skulle ganske vist et halvtyndt straffespark til, som Fala scorede på til slutresultatet 1-0. Jeg husker også Gala som meget teatralske, og flere af dem kunne vist godt være blevet optaget på Skuespillerskolen. Der kan man så ftygte, at det bliver belønnet her i det første opgør med en spansk dommer.

Gense højdepunkter fra sidste møde her:
Galatasaray kom videre fra Liga-spillet via en 20. plads med 10 point - hvoraf altså de 3 af pointene kom fra kampen mod LFC - overraskede med en samlet 7-5 sejr over Juventus. Gala vandt 5-2 i Istanbul, og det er her de skaber resultaterne med et talstærkt, fanatisk publikum i ryggen. Kampen i Torino vandt Juve 3-0 efter 90.min, og da udebanemålsreglen om, at de tæller dobbelt er død, så skulle der forlængning til, og den vandt Gala så 2-0, Så de kan også godt på udebane.
Swiss Ramble estimerer, at LFC foreløbig har tjent £ 82 mill., når deres andel af TV-indtægterne tælles med. Ud af de 82 mill. er £ 46 mill. rene præmiepenge fra Uefa for deltagelse, 6 sejre i ligaspillet, 3. pladsen i Ligaspillet samt for kvalifikation til 8.-delsfinalen. Så samlet set er der vel tale om ca. £ 20 mill. i yderligere indtægt, ved at slå Galatasaray ud.

Jeg har bare en fornemmelse af, at det godt kan gå galt. LIdt ligesom da vi alle troede, at vejen til Europa League sejr, var stort set sikker som Amen i kirken for Klopps tropper, og så smadrede Atalanta de håb med en koncentreret og løbevillig 3-0 sejr på Anfield, som LFC ikke kunne indhente i returopgøret i Atalanta. Får Gala medvind i hjemmekampen, kan det med tilskuerne i ryggen og en påvirkelig dommer godt blive grimt.

Galatasaray:
Gala kommer ikke kun med mange fanatiske tilskuere i rygger, selvtilliden er også høj. Stillingen i den Tyrkiske Süper Lig ser sådan ud:
Billede
og resultaterne i deres 6 sidste kampe ser sådan her ud:
Billede
Så 1. plads i den nationale liga,frisk fra at have besejret en af lokalrivalerne i toppen: Besiktas på deres hjemmebane, I de sidste 6 kampe harde også slået hæderkronede Juventus ud, med et tåleligt nederlag i Torino, og så et enkelt nederlag i Süper Lig, så samlet 4 sejre i 6 sidste kampe. Det kan sgu godt blive en hård aften for grønklædte (bedømt ud fra billeder fra træning) LFC, hvor jeg kan være bange for at de bliver Istanpulet (...undskyld)
Der skal også holdes godt øje med hurtige og energiske Osimhen, som ligger på en delt 4. plads på listen over CL-topscorere med 7 træffere ialt:
Billede
Der var ikke plads til, at bedst placerede Liverpool spiller kunne komme med på billedet, da det er Szoboszlai på en delt 17. plads med ialt 4 mål.

Indbyrdes statistik
5 indbyrdes møder ialt har resulteret i 2 sejre til Galatasaray, 2 uafgjorte og kun 1 (een) sejr til LFC.

Liverpool
LFC har en enkelt hviledag mere end Gala, da LFC spillede mod Wolves fredag, og Gala spillede mod Besiktas lørdag. Det var for i øvrigt en kamp, hvor Gala stillede i stærkeste opstilling, hvor LFC sparede lidt spillere. Så den undskyldning kan ikke bruges af Slot bagefter. Jeg er bange for, at Slot stiller "traditionen tro" op med både Salah og måske også Gakpo i angrebslinjen, sammen med Ekitiké. Ngumoha tror jeg ikke vi får at se, da Slot nok ikke vil lade en 17-årig starte i en voksen kamp efter kun 3 dages hvile. Det kan dog være, at han lader Wirtz starte på venstre fløj isf Gakpo.

Mit håb til en start-11'er ser sådan her ud:
Billede

HIT me.......

Re: Galatasaray - LFC >> Kamptråden, CL 8.-delsfinale, 1. kamp

: mandag, 09. mar, 2026 12:36
af mortenbak
Fedt med en tidlig kamp, sagde den gamle


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Galatasaray - LFC >> Kamptråden, CL 8.-delsfinale, 1. kamp

: mandag, 09. mar, 2026 21:39
af Cynwal
Alisson er ude af kampen med en lille skade.
Ikke alvorlig skade, og meldes måske klar til at møde Spurs i weekenden.

https://www.bbc.com/sport/football/arti ... 28jly9zl1o

Re: Galatasaray - LFC >> Kamptråden, CL 8.-delsfinale, 1. kamp

: tirsdag, 10. mar, 2026 06:53
af mortenbak
PIS, det hjælper jo ikke ligefrem i en svær udebane kamp.

Måske Slots "lulle både publikum og spillere i søvn taktik" kan virke i aften ?