Side 1 af 6

LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: fredag, 14. mar, 2025 19:57
af Cynwal
Billede

Indgangsbøn:
Jeg har haft en tom følelese, med en snert af skuffelse siden tirsdag aften. Når jeg tænker rationelt over det, så ved jeg godt, at det burde jeg ikke tillade mig selv at føle, eftersom vi ligger suverænt nr. 1 i Premier League, skal spille en finale på Wembley, og det i en sæson, hvor vi skiftede Verdens Bedste Klopp ud med en ukendt hollænder. ALLIGEVEL kan jeg ikke skubbe følelsen væk, for nu troede man (jeg) jo pludselig, at træerne voksende ind i himlen. Men det gjorde de ikke, og selv om jeg ikke kan udstå statsfinancierede klubber støttet af arabiske diktaturer/oligarkier, så må jeg indrømme, at PSG en fantastisk gang fodboldi begge kampe, hvor Liverpool kun var gode i een kamp. Men nu gik man jo lige og begyndte at tro på det, som mange skrev: At LFC var verdens bedste hold for tiden. Det var vi bare ikke samlet set over de 2 PSG kampe, og sådan er det. ....og det har så også spredt lidt humør blandts fans af andre engelske klubber, at de har kunnet godte sig lidt over at LFC blev dukket en gang. Man har så gar kunnet se en enkelt Man FU eller 2 stikke hovedet frem på some, efter ellers at have været i flyverskjul igennem lang tid. Men fuck dem. De er jo i bund og grund bare misundelige.

Hvad angår Newcastle og deres hold, har min læge forbudt mig at skrive om Guimares, Tonali og specielt Joelinton. Jeg vil i stedet promote et nyt tiltag fra den officielle FanClub, LFCDB, hvor de har et 10 minutters langt interview med en dansk Toon-fan, om hans holdning til Newcastle, deres ejere, forventninger til kampen med meget mere. Interviewet ligger på Facebook, og kan ses her: https://www.facebook.com/10006433760576 ... 9560688090

Vi har allerede mødt Newcastle 2 gange i denne sæson. Først på Sct. James Park i december, hvor Toons udlignede til 3-3 i overtiden, på et lille drop af Kelleher, og så her sidst i februar, hvor Toons blev sendt hjem med en komfortabel 2-0 sejr til LFC. De var ret ringe på dagen, men har fået spillere klar fra skader igen, så jeg frygter et noget mere fighterbetonet Newcastle mandskab på søndag. Anthony Gordon må dog se på fra tilskuerpladserne, da han har karantæne efter et tåbeligt rødt kort.

Liverpool

Så hvordan stiller vi så op? Det er pludselig ikke så nemt at forudse, da vi er ramt af et par skader, men here goes:

Målmand: Carabao har jo været Kellehers turnering, men i mine øjne er Alisson en langt bedre målmand. Jeg tror dog at Slot er et så ordentligt menneske og dygtig leder, at han har lovet Kelleher, at han spiller Carabao kampene, så det holder han selvfølgelig. En del fans har også været ude med udtaleler om, at Kelleher er meget bedre i en straffesparks konkurrence end Alisson, men det er i mine et alt for spinkelt statistisk grundlag at konkludere dette på.

Forsvar: TAA er med sikkerhed ude, men det spås, at han når tilbage inden sommerferien. Så Quansah må tråde til, eftersom både Joe Gomez og Conor Bradley er skadede. Lad os håbe, at Quansah ikke også ryger ind i en skade, for så begynder vi at se tynde ud. Slot har også nævnt, at Curtis Jones kunne være en mulighed, men så langt ud kommer vi forhåbentlig ikke. På VB kan jeg ikke forestille mig andet, end at Roberson for tjansen, og i modterforsvaret bliver det VVD og så Konaté, som efter meldingerne træner med igen. Det lignede også "bare" krampe.

Midtbanen: Det blev udstillet i den forlængede spilletid mod PSG at der er stor kvalitets forskel mellem vores bedste og faste midtbane besætning, og så back up/rotationsspillerne til midtbanen. Så det bliver et klart genvalg Gravenberch, Mac Allister og Szoboszlai på søndag.

Angrebet: Mo Salah starter altid, og selv når han spiller som en bukket færge - og det gør han ofte - så hiver han alligevel lige så ofte en scoring og/eller en assist ud ad ærmet. Mo Salahs spil er meget langt fra at være Ballon D'Or værdigt, men han stats er det. Gakpo har jo været helt forrygende i Carabao indtil nu, men i tirsdags lignede han godt nok en mand, der blev smidt for hurtigt i spil igen efter en skadespause. Så jeg tvivler på ham til start. Diaz må derfor i trøjen endnu en gang, og så har jeg svært ved at forestille mig en nu fuldstændig selvtillidsforladt Darwin Nunez starte inde. Jota har også været ringe på det sidste, men det må enten blive ham, eller Curtis Jones som en offensiv 10'er. Jeg tror dog det bliver Jota.

Så mit bud ser sådan her ud:
Billede

Jeg skal beklage den manglende entusiame fra min side af, og jeg håber godt nok at spillerne er bedre til at ryste exit'en fra Champions League af sig, end at jeg har været.

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: lørdag, 15. mar, 2025 00:07
af Emmy
Jeg tror Darwin starter

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: lørdag, 15. mar, 2025 18:22
af TG12
Selvom det nok ikke sker - så jeg gerne vi spillede
4-2-2-2 igen.

Det er primært for at have både Jones og Szobo til at falde ned på midten når vi forsvarer. Nyborgs midtbane har vanvittigt meget fysik, og de vil gøre alt for det bliver en slås kamp. Så en ekstra mand kunne være smart.

Opstillingen kunne være:

Ali
Quansah - Konate - VvD - Robbo
Gravenberch - MacAllister
Szobo - Jones
Salah - Diaz

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 08:00
af Cynwal
Det lader til, at jeg ikke er den eneste, som lider af lidt "sløvsind/PTSD" oven på CL-exit'en i tirsdags, bedømt ud fra aktivitetsniveauet i en kamptråd op til en finale.

Så lad mig prøve at sprede lidt finalestemning og måske lidt optimisme eller vindermentalitet, ved et langt, fyldigt sammendrag af sidste års Carabao Cup finale, som blev Klopps sidste finale med Liverpool:
Enjoy......

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 08:49
af Hr. Drejer
Vi er sløve. Mig selv inklusiv. Jeg håber altid Liverpool vinder finaler, men jeg må indrømme at jeg frygter at nederlaget mod PSG sidder i både krop og sind hos spillerne.

Selvom Nunez ikke kan ramme en ladeport fra to meter, skaber han plads til andre. Under normale omstændigheder vil jeg altid foretrække Jota, men han så meget skidt ud mod PSG. Gakpo lignede også en som ikke var klar efter sin skade. Det giver følgende hold:

Kelleher

Quansah Konate VVD Robbo
Gravenberch Mac Allister
Szobo
Salah Nunez Diaz

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 14:14
af Cynwal
Jeg spiller padel i dag fra 14:30 til 17:00
Er der en anden, som kan smide startopstillingen op, når den foreligger?

På forhånd tak - YNWA

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 14:25
af Fowler89
Cynwal skrev:
søndag, 16. mar, 2025 14:14
Jeg spiller padel i dag fra 14:30 til 17:00
Er der en anden, som kan smide startopstillingen op, når den foreligger?

På forhånd tak - YNWA
Yes yes

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 16:37
af TG12
Kehellerer-Quansah-konate-vvd-Robbo-Grav-Macca-Szobo-Salah-Diaz-Jota

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 16:42
af Junte
Alligevel et seriøst signal af Viasat at sende, vedrørende ligegyldighed af kampoptakt, at lade en hollænder, en svensker og en dansker, som alle har noget i mod Liverpool, ikke stod først i køen til intelligens og ikke er vanvittigt dygtige til at sige noget interessant, stå og tale gebrokkent engelsk.

Hvis man var i tvivl om Viasat var for dyrt, ja så fik man da lige svaret.

Spændende med Kelleher på kassen, men er godt nok lidt bange for at Isak kommer til gøre rigtigt ondt på, hvad der lader til at være, en træt midterakse.

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 17:51
af richs
Begge hold er vel startet lidt sløset med lav afleverings procent. Mere tilfældigt end flot spil

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 17:55
af Cynwal
richs skrev:
søndag, 16. mar, 2025 17:51
Begge hold er vel startet lidt sløset med lav afleverings procent. Mere tilfældigt end flot spil
Enig

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 18:12
af TG12
Det er en rodet omgang

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 18:16
af Emmy
Vi er helt helt væk

Der bliver ingen pokal til os i dag

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 18:18
af Redtothebone
Hvordan kan vi sætte Mac Allister til at dække Dan Burn på dødbolde ?

Re: LFC - Newcastle United FC >> Kamptråden Carabao Cup Finale, Wembley

: søndag, 16. mar, 2025 18:19
af richs
0-1 , vi er brændt ud for kræfter i denne sæson.
Vi betaler prisen for at vi kun har brugt 14-15 spillere hele sæsonen.