Side 1 af 3

LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: torsdag, 19. sep, 2024 22:34
af Cynwal
Billede
Billede
Dommer Tony Harrington er 40 år, og kommer fra Hartlepool i Nordøstengland, helt ude ved Nordsøen små 50 km. syd for Newcastle. Han blev forfremmet til PL i 2021. Han har aldrig dømt Liverpool i Prem League, men har dømt dem 2 gange i Liga Cup'en, begge gange i 3. runde. Første gang da LFC vandt 7-2 over Lincoln i september 2022, og anden gang i september 2022, da LFC spillede 0-0 mod Derby, men vandt 3-2 på straffespark, idet Harvey Elliot satte det sidste straffe ind.

Indgangsbøn:
Nu skal vi se, om Slot har lært noget af Forest kampen, Om han har lært, at ingen modstandere kan tages let, og at holdet skal være sat optimalt op både taktisk og motivationsmæssigt. Men han lader til at lære hurtigt den gode hollænder, og det var en fornøjelse at se, at holdet efter skrækkelige første 10 minutter mod Milan blev meget bedre. Det skete bl.a. fordi Slot skubbede Trent længere frem på midtbanen for at dække den midtbanespiller, som Milan fik i overtal på midten de første 10 min, og så overlade Rafael Leao til Konatë.

Indbyrdes statistik:
Billede
LFC har vundet tæt på 80% af alle kampe mod AFC i PL. Kun 2 gange ialt har LFC tabt, begge gange i Bournemouth.

Sidste 5 indbyrdes opgør i PL:
Billede

Sidste møde på Anfield var i 2 runde af sidste sæson. En kamp, hvor LFC hurtigt kom bagud 1-0 (en RIGTIG dårlig vane i sidste sæson), og hvor Mac Allister fik rødt kort, men Klopps tropper fightede sig til en 3-1 sejr. Se højdpunkter her:
Sidste inbyrdes opgør var i januar, hvor lFC vandt sikkert 4-0 efter 2 X 2 scoringer af hhv Jota og Nunez. Se højdepunkterne her:
Formbarometer:
Billede
Bournemouth er kommet rimeligt fra start i denne sæson, og ligger PT på 11. pladsen i PL. Bl.a. takket være den vanvittige sejr over Everton, hvor De Bitre Blå fører 2-0 i 89. minut, men AFC vandt 3-2. ....og så fik de uafgjort mod Forest, som jo drillede LFC i sidste runde

Billede

Bournemouth
Bournemouth har gang i deres 3. sæson i Premier League i denne ombæring, deres tredje "stint" i Pl siden de første gang rykkede op i den fornemste række i 2015. Deres placeringer siden deres første oprykningssæson og til nu ser sådan ud:
Billede
Så lidt af et elevatorhold, selv om det ser ud til at spanske Andoni Iraola, som kom til i sommeren 2023,har fundet frem til en spillestil, som passer til klubben og spillerne. Bournemouth er absolut ingen "walk in the park", selv om LFC tilbage i 2022 vandt 9-0 over AFC. Bournemouth ejes af amerikanske Bill Foley, og han har ladet sig inspirere af FC Midtjylland, og er i gang med at købe en mindre "udrugningsklub" i Portugal. Se mere i artikel fra Tipsbladet her:
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/premier ... idtjylland

AFC har været ret aktive i sommerens transfer vinduer, med indkøb for over 100 mill. Euro:
Billede

Deres net-spend ligger dog kun på € 38 mill., da de fik en ordentlig pose penge fra Spurs, da de solgte Dominik Solanke. En handel, hvor der takket være Michael Edwards, også dryssede et pænt beløb af til LFC
Billede

Liverpool
Vi har gæster, som ankommer fredag og bliver hele weekenden, Derfor er jeg nødt til at lave mit bud på opstillingen allerede nu. Det bliver også meget sporadisk, hvis jeg kommer til at se lidt af kampen, og jeg tør ikke love afstemning umiddelbart efter kampen.

Men pilen peger da heldigvis den rigtige vej igen for holdet og Arne Slot. Jeg håber og tror på, at det var en enlig svale i sidste weekend, hvor holdet ikke var sat op mentalt. Eller også er det en indgroet sygdom på holdet, da vi jo også en del gange så noget tilsvarende i Klopps tid.

Så jeg tror vi kommer til at se meget få udskiftninger ift Forest og Milan kampene. Forsvaret er efterhånden godt sammenspillet og omstillingsparate til små taktiske ændringer. Trent har genfundet sin form, Konaté er vel ikke set bedre i så mange kampe i streg som nu, og VVD virker glad for livet og anførerjobbet med en landsmand som Head Coach. Jeg håber imidlertid, at Robbo har fået hvilet hovedet og benene, og er frisk til at passe venstrebacken. Tsimikas bliver aldrig min yndlingsspiller, og jeg håber Slot & Co. holder et vågent øje med talenterne på venster back i U16-18-21 truppen.

På midtbanen tror jeg også, at det bliver den vante garde, der stilles med, i form af Gravenberch, Mac Allister og Szoboszlai

I angrebet må det blive svært, grænsende til umuligt at sætte Cody Gakpo af, og da han er allerbedst, både for LFC og Oranje på venstrefløjen, så starter han der. Jota derimod virker lidt udbrændt, og Nunez lader det ikke til, at Slot har den store tiltro til. Så kunne man forestille sig, at Salah blev spillet på toppen, og så Luis Diaz på højre fløj? Det ku' også være en mulighed, at lade Chiesa og Salah deles om pladserne i på fløjen og på toppen, så de kunne lave mange skift hele tiden, sådan Salah-Firmino-Mané style? Det er i hvert fald ved at være lang tid siden. at vi har set Salah være udfordrende med succes på fløjen. Hans gyldne momenter med hhv scoringer og assists kommer som regel med udgangspunkt væsentligt tættere på målet, så hvorfor ikke spille ham derinde, hvor han er mest "leathal"?

Så mit bud er:
Billede

God KAMP - YNWA

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: fredag, 20. sep, 2024 12:05
af Cynwal
Alisson meldes tvivlsom til Bournemouth kampen. Det meldes som værende en problemfyldt muskel, måske på vej til at blive en fiberskade - som jeg læser det - som ikke er blevet en rigtig skade endnu. Så mon ikke han får skånekost på bænken, alternativt helt oppe på tilskuerpladserne?

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: fredag, 20. sep, 2024 13:34
af Emmy
No more shit...de her nemme hjemmekampe skal simpelthen bare vindes sikkert og overlegent. Så jeg forventer en sikker sejr

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 13:20
af Cynwal
Jeg prøver at tage kampen på Skaal på Kultorvet i København i eftermiddag. Nogen andre der er i nærheden?

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 14:26
af VanDjik4
3 kamp på 7 dage. Lad os håbe Slot roterer lidt på holdet, og finder noget power/energi frem i spillerne idag.

Alisson er ude, så Kelleher får sine første minutter- Selvom han er nok på vej ud af klubben til januar for og få fast spilletid (Som han har udtalt til diverse medier)

Har på fornemmelsen at start 11 bliver;
Kelleher
Trent, Konate, Van Djik, Robbo

Macca, Endo, Szhoboslai

Gakpo på VW, Mo på midten og Chiesa får sin første start på Anfield istedet for Jota.
Come on Reds! Arne slot har fået en fin start 3/4 sejre mod rimelige solide modstander minus Manchester United aka Europa Leagues bedste vinder-bud sammen med Spurs) :lol: ;)

En Premier league kamp koster vel 1.4-1.500 kr for en kampbillet, og en Superliga kamp mellem FCM v FCK er 135 kr så det er umuligt at sammenligne de 2 ligaer, btw - Viborg vs FCM fans herhjemme er nok lidt vildere end en Everton vs Liverpool derby? Lad os ikke håbe på Everton ryger ned, selvom det er min realistiske bud før sæsonen….. De får heldigvis først besøg af Arne Slots offensive bold d7/12… Og der kan de stadigvæk ligge i bunden…
Premier League er fedt, men CL bold er blevet ligesom og se en biograf film kun med de bedste hold slår sig løs i en stor liga… Handler om blive top8… og Premier League er top4 vigtigst… :aliboronz8:

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 16:06
af Cynwal
Nå - Så er de advaret...., eller..........?

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 16:06
af JudgeArdaStudge
Heldigvis offside, men vi har altså et problem/dilemma på den venstreback, uanset om den er græsk eller skotsk bemandet.

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 16:12
af Mysjkin
Vi har i hvert fald et problem med at vinde nærkampene og ramme en medspiller. Lidt som mod Nottingham F.

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 16:13
af sjampen
JudgeArdaStudge skrev:
lørdag, 21. sep, 2024 16:06
Heldigvis offside, men vi har altså et problem på den venstreback, uanset om den er græsk eller skotsk bemandet.
De fleste af os elsker nok Robbo, men han har altså også kæmpet med sit niveau de sidste par sæsoner. Det har ikke kun været skadesproblemer, selvom de to ting naturligvis kan hænge sammen,

Også synes jeg at vi har set noget uvant disorganiseret ud i defensiven. Det var et problem gennem Klopps sidste par år, hvor vi jo også begyndte at lukke markant flere mål ind. Det blev lidt bedre sidste sæson, efter vi fik mere erfaring med TAA som den her inverted RB, men var stadig ikke helt godt. Det var en afgørende udfordring som Slot skulle løse og den proces er stadig igang.

Vi virker dog en smule bedre på bolden end mod Forest, men det er godt nok stadigvæk ikke vildt imponerende.

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 16:23
af Olle
Konate og Kelleher. Uha uha.

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 16:24
af Oomph242
Vi spiller jo underholdende idag. Dejligt at se..

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 16:28
af sjampen
Vi er heldigvis ikke de eneste der virker uorganiserede. Det tager vi også med, tak til Kepa, han har altid været et positivt bekendtskab for Liverpool.

Forhåbentlig giver det selvtilliden et boost. Og det gjorde det. 2-0 fra Diaz igen.

KOM SÅ!

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 16:30
af Cynwal
2 X Diaz ...og solen skinner fra en skyfri himmel :D

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 16:33
af VanDjik4
2-0, og Mo Salah har ikke haft et skud på mål endnu. Verdensklasse endtil videre! Kæmpe serie 6 fejl af Keba, forfærdelig ringe målmand.

Re: LFC - AFC Bournemouth >> Kamptråden

: lørdag, 21. sep, 2024 16:35
af Redtothebone
Dejligt med et par mål måske vi kan få lidt ro på så