
Indgangsbøn:
Jeg frygter det bliver 5 på stribe! For jeg kan ikke se, hvor energien, lysten til at vinde og koncentrationen pludselig skal komme fra. Det virker på mig som om vi er uden ledere på banen. VVD er snakket meget op som leder, men han sejler selv rundt i de bagerste geledder uden udstråling. VILDSKAB!! DET er sgu DET jeg savner. Knyttede næver, sammenbidte tænder og ild i øjnene. Men det ender nok med at vi igen får en 3-4 mands udskiftning efter 60+ minutter, i et forsøg på at vække spillerne af tornerosesøvnen. Det holder bare ikke, og det tænder ikke viljen, at man kan se blinde passagerer flere steder på banen (men primært højre fløj) uden at det på noget tidspunkt koster en tur på bænken.
Liverpool har mødt Frankfurt een gang før i Europa, Det var i første runde af UEFA-Cupen i 1972, hvor Liverpool gik hele vejen til finalen, og vandt Klubbens første Europapokal med finalesejr over Borussia Mönchen Gladbach:

Både Liverpool og Frankfurt ligger med 3 point efter 2 kampe, men Frankfurt smadrede altså Galatassaray 5-1 (i Frankfurt) Et hold, som Liverpool ikke en gang kunne score imod!! Her er begge klubbers sidste 5 kampe:

Bemærk de målrige kampe, som Frankfurt spiller, med "gang i sagerne" i begge ender af banen.
Liverpool
........................ Boller fra Kohberg! Noget skal man jo sige, men det er sgutte optimismen der driver værket i øjeblikket.
Men der skal jo stilles hold. Marmadashvili skal selvfølgelig på kassen. Han er ingen Alisson (endnu) men han holder et bedre niveau end resten af holdet PT. Bcakpladserne er et problem i øjeblikket. I højre kan man vælge enten Conor Bradley, som virker til at have taget et skridt baglæns i en ellers lovende udvikling, eller en 45 kg tung, 1 meter og 60 cm høj hurtigløber, som desværre flyver væk, med det samme modstanderen giver ham lidt krop. På venstre back kan der vælges mellem et tidligere stort fighterhjerte, men nu med trætte tunge ben, og så en masse ungdommelig energi men uden taktisk evne til at vurdere hvornår energien skal bruges. Det er sgu ikke let, men mon ikke det bliver Bradley og Robertson der får valget. På midtbanen kommer Gravenberch nok ikke til at spille. Han sad over dagens træning, nok grundet det vrid han fik i anklen mod MFU. Mac Allister så også mat ud efter mødet med VVD's albue i søndags, og har generelt været ved siden af sig selv. Så min midtbane kommer til at hedde Szoboszlai og Curtis Jones som dobbet-pivot og så Wirtz på den offensive. Wirtz må glæde sig til at møde et tysk hold igen, da han nok håber på at få et halvt sekund mere på bolden, før han bliver tacklet. I front skal Ekitike selvfølgelig have chancen mod sin gamle klub. Det grænsede til røveri ved højlys dag, at Slot startede Isak foran Ekitike i søndags!! Frimpong kom ind på højrefløjen i søndags, og på 10 minutter viste han mere, end Mo Salah i hele kampen, så han får højresiden, og så skal Chiesa altså startes. HAN kan være den spiller der smøger ærmerne op og går foran med ild i øjnene, og måske får tændt resten af holdet.
Så mit hold ser sådan her ud:
