Hr. Drejer skrev:Alonso skrev:Det er vel efterhånden også lige meget. Han er jo væk. Men jeg er overbevist om, at han vil vise sig frem i Aston Villa og stå tilbage som en deres største profiler, når sæsonen er fløjtet af. Og til den tid kan man så håbe, at der er en sportslig ledelse i Liverpool, der kan overtale ham til at vende tilbage, selv om Aston Villa vil gøre aftalen permanent.
Nej!
Nu har han spillet i Spanien, Frankrig og England uden større succes. Han skal videre.
Han havde moderat succes i Spanien i en (især for en midterforsvarer) meget ung alder, hvor han som regel fik positiv feedback for de (godt nok kun 9) kampe, han spillede. Og han havde (stadig i en ganske ung alder) stor succes både i starten og slutningen af sit ophold i Frankrig, der desværre blev afbrudt af en skadespause og efterfølgende fitness-problemer midtvejs i sæsonen. Jeg husker især, at han fik enorme roser for en kamp mod PSG.
Så jeg er ret nysgerrig efter at vide, hvordan du definerer "større succes" for en ung, 20-21 årig midterforsvarer, når du så skråsikker konstaterer det, du gør?
At han efterfølgende ikke har haft succes på et radbrækket, håbløst og i det hele taget forfærdeligt Villa-hold, lægger jeg ærligt talt ikke det store i. Både Sherwood og Garde har gjort, som man ofte gør i paniske situationer, hvor man desperat har brug for noget stabilitet; de har spillet på rutinen. Micah Richards, Joleon Lescott og Ciaran Clark har tilsammen 36 kampe i benene. Okore har fået 4 kampe, siden han kom tilbage fra sin knæskade i september, men er siden røget ud af holdet igen i de seneste to kampe (dog angiveligt grundet en skade i én af dem).
Man kan selvfølgelig argumentere for, at når nu de tre har været så bundelendige, så havde Ilori vel "bare" skubbet sig foran i køen, hvis han var god nok. Men så simpelt er det selvsagt ikke. Især ikke, når vi snakker midterforsvarere, der som bekendt peaker senere og bliver udstillet mere, når holdets generelle organisation ikke spiller.
Jeg tvivler på, at en klub som Aston Villa er noget særlig givtigt og opløftende sted at spille lige nu - især for en ung, nytilkommen spiller, og endda en midterforsvarer, der i højere grad en de fleste er afhængig af en solid organisation og fælles aftaler, der fungerer og bliver overholdt. De forhold har mildt sagt ikke eksisteret i Villa i år. De første måneder af sæsonen blev håndteret af en af de største taktiske analfabeter, Premier League har set, og siden har al selvtillid tydeligvis været suget ud af holdet.
Hvor meget siger det, at en spiller som Ilori har haft svært ved at vokse i det miljø? Det siger måske noget om, at han ikke er moden nok til at trodse moral og atmosfære og blomstre, hvor alle andre visner, men hvor mange (igen: især midterforsvarere) er det i en alder af 22? Ganske få. Og det siger i hvert fald ikke noget om, hvad Ilori besidder af potentiale. Det bevidner det utal af spillere, der først er blomstret senere i deres karriere, om.
Lad os nu ikke forfalde til FM-talent-tankegangen og afskrive spillere som perspektivløse, hvis de ikke brager igennem fra slutningen af teenage-årene. Jeg er langt fra overbevist om, at Ilori bliver en succes for os - eller noget andet sted for den sags skyld. Men jeg skriver mig stadig bag øret, hvor vanvittig en atlet han er med sin abnorme fart, solide højde og overraskende gode kropsstyrke, og hvor elegant og teknisk velfunderet han ser ud til at være trods sine 190 centimeter.
Han har et råmateriale, der sagtens kan blive en forrygende midterforsvarer ud af, og et potentiale, jeg bestemt stadig anser som muligt at realisere - også selv om han som ung spiller ikke har kunne spille sig på holdet i det dysfunktionelle kaos, Aston Villa er pt.
Og for lige at minde om, hvor eksplosiv en udvikling, især unge spillere pludselig kan gennemgå: For et par år siden var en på overfladen superusexet og -ligegyldig Jon Flanagan så langt ude i kulden, at han var snublende tæt på at blive sendt gratis væk til en tilværelse i League Two. Så fik han grundet skadesproblemer en tilfældig chance mod Arsenal, og et halv år senere var han fast og kompetent mand på Premier Leagues mest velspillende hold, der tromlede sig ind i mesterskabskampen.
Med det siger jeg selvfølgelig ikke, at Ilori nødvendigvis kan gøre det samme. Men eksemplet siger alt andet lige noget om, hvor lidt indblik vi har i, hvad en given spiller reelt besidder af potentiale - og hvor hurtigt, det kan udløses under de rette forhold. Og jeg skal da være den første til at bræge op om, hvor spændende jeg synes det er, at han tilsyneladende kommer hjem og får en chance mere. Hvis meldingerne fra efterhånden ret mange (også relativt troværdige) journalister viser sig at holde stik, vel at mærke.