Liverpool- Stoke FA Cup 6 runde 18 Marts 2012.(2-1)
Bedre sent end aldrig!
De få højdepunkter vi havde i sidste sæson, låg i de 2 Cup tuneringer.
Og jeg er personligt meget glad for at jeg var på plads til en af de mere opløftende begivenheder på Anfield i 2011/2012 sæsonen.
Det hele startede Juni 2011 hvor min kære kæreste ville give mig en tur i 30 års gave, til en destination efter eget ønske!
Hun havde nok håbet på Rom eller Paris, men hun burde ha vist bedre!
For hendes skyld faldt valget dog på London (fremfor Liverpool), hvor hun selv har boet som "ung" og derfor er en fantastisk guide dernede.
Og jeg havde sigtet mig ind på QPR-Liverpool da den passede perfekt med datoen, og fordi jeg altid gerne har ville besøge Loftus Road.
Jeg lavede en aftale med den altid pålidelige Tage fra TIA travels i Liverpool, om at jeg bare skulle mødes med ham i London og så ville han skaffe 2 stk billetter til away end.
Og det gik jeg så og glædede mig til...
Indtil en dag da jeg læste FA Cup programmet igennem!. For såfremt Liverpool skulle slå Brighton hjemme i 5 runde, så ville mit besøg på Loftus aldrig blive til noget!
Jeg havde længe før indset hvor det bar hen af, og tænkte at jeg ville krydse fingre for at vi trak et London hold på udebane eftersom Arsenal Chelsea og Tottenham stadig var med.
Men det blev som sagt Stoke hjemme i 6 runde, og så var vores romantiske London tur godt og grundigt i fare!
Jeg accepterede mit nederlag og indstillede mig på shoppingture med kæresten, med dertilhørende lange arme fra hende mange shopping posser og nedslidte kreditkort!
Indtil jeg efter et par whiskeys fik en åbenbaring! (Skat! Du har da aldrig været i Liverpool vel? )
Min kæreste som havde den typiske London opfattelse af folk fra Liverpool, var ikke meget for det, men gik til sidst med på ideen eftersom det var min 30 års gave.
Jeg ringede til Tage, og spurte om vi kunne lave en deal, og det var som sædvanlig ingen problem.
Kampen blev heldigvis spillet om søndagen, så vi kunne fejre Sankt Patricks Day (17 marts) i London.
Covent garden i London var klædt i Grønt hvidt og orange, og der varmede vi op med 6 nations rugby, som Irland desværre tabte til England.
Men vi havde alligevel en super hyggelig aften trods det...
Dagen efter måtte vi dog tidligt op, vi boet på Russells Square og kunne derfor gå ned til Euston station på ca 15 min.
De mange guinness fra gårsdagens fest rumlede godt i maven, og jeg var lettere panisk ved tanken om at jeg dagen igennem kun skulle være i nærheden af klamme toiletter på toget, for ikke at tale om dem som er rundt om Anfield, men det var der ikke meget at gøre ved!
På Euston var der allerede masser af Liverpool fans, og jeg mødte også en del danske Liverpool fans som fortrak at bo I London når de var i England og skulle se pool. ( Noget jeg absolut ikke fatter! Jeg elsker Liverpool by, som jeg finder langt mere hyggelig end London)
Som rejse tips kan jeg nævne at det er meget nemt at tage toget op til Liverpool fra London, du kan købe de billetter du skal bruge hjemmefra på nettet og turen tager godt 3 timer.
Da toget andkom til Crewe, væltede det ind i toget med Stoke fans! Dem som kom ind i vores kupe' var rigtig grimme!.. De var i bedste hooligan stil Klædt i Stone Island trøjer og den klassiske øjenbæ af en Burberry kasket som var på mode for 10-15 år siden. Men den var åbenbart stadig "IN" i Stoke...
De larmede helt vildt, og dominerede toget totalt efter det. Og så tørlagde de toget for dåseøl..( Møgsvin! )
Vel fremme på Lime street, væltede vi ud med en hord af Stoke fans og min bedre halvdel var ikke så imponeret af dette spektakel, så vi gik op på stations pub'en hvor jeg altid plejer at hænge ud inden jeg skal hjem, for at tage et par glas.
For at vende tilbage til de forfærdelige toilet forhold i Liverpool, så har pub'en ganske Ok forhold, så det er et godt tip hvis man kommer til Liverpool uden hotel.. Sørg for guds skyld for at du ikke skal lave "nr 2" omkring Anfield! hvis du har set filmen trainspotting så forstår du hvad jeg mener!
Efter noget tid tog vi så en taxi ud til Tage som bor på selve gaden Anfield road. Som sædvanlig går man bare direkte ind i hans køkken hvor man tager imod!
Eftersom jeg specifikt havde bedt om 2 billetter ved siden af hinanden, så ville det tage lidt ekstra tid sagde han. Min kæreste ville ikke sidde selv, så det var noget jeg havde understreget over for ham inden.
Han prøvede ellers at overbevise hende om at han altid sad selv, og at det altid gav den bedste kamp oplevelse, men det var hun ikke så imponeret af.
Vi aftalte med ham, at han bare ville dukke op på The Twelfth man Pub som er min ynglings Pub, og så sad vi så der og hyggede lidt.. eller jeg gjorde i hvert fald, selvom selskabet var noget anderledes end det plejede at være.
Men jeg syntes hun klarede det meget godt...
Med en time til Kick off havde jeg stadig ikke hørt fra ham.. men jeg var stadig ikke nervøs, eftersom man altid kan stole på ham. så da han efter et kvarter dukkede op, var jeg helt rolig.
Han kiggede dog lidt nervøst på mig og sagde at hans kontakt ikke var dukket op endnu, men hvis jeg kom over til The Albert, så kunne jeg få dem der..
Personligt hader jeg The Albert! Det er fyldt med nordmænd og de servere altid øl i plastik glas.. Men vi var nød til at klemme os derind.
Med et kvarter til kamp start begyndte min ellers så toldmodige kæreste at brokke sig! men jeg sagde at der var styr på det, selvom jeg var begyndt at blive lidt nervøs!
Med 8 min tilbage stod han der så, men 2 super gode billetter! Main stand midt for og han tog kun 5 pund i gebyr for sine anstrengelser!
Vi skyndte os ind på Anfield, og havde præcis sat os da kampen blev fløjtet i gang!
Der var en bedre stemning end jeg nogensinde har oplevet før, Men de mange Stoke fans var også med til at piske den op!
Der var ikke spillet længe før Suarez lavede en konge kasse til 1-0 og så eksploderet Anfield med sange om Wembley!!
det blev dog 1-1 inden pausen, de vores gamle ven storken headede den ind.
I anden halveg spillede LFC noget rigtig flot fodbold, og 2-1 målet af Downing kom efter et flot 1-2 spil på kanten af feltet. det var et rigtig flot mål. og stemningen var i top!
Efter kampen skulle vi skynde os tilbage til Lime street, men inden da skulle jeg først slæbe min frysnede kæreste ind på The Park for at se lodtrækningen til semi finalen. "Parken" var proppet som altid, og vi stod godt klemt og kiggede på skærmen da de begyndte at rulle med boldende i bovlen..
Da Everton blev trukket op, brød folk ud i vild jubel! det var helt fantastisk, men vi måtte skynde os ud i en Taxi for at komme tilbage til lime street.
Alt i alt en rigtig hyggelig dag på Merdeyside, selv om det var lidt underligt kun at være i Liverpool over dagen.. Min kæreste syntes da også det havde været sjovt trods alt, og så hun fik bekræftet en del af sine fordomme om Liverpool da hun så de berygtede scouser kvinder med opsat hård masser af makeup og udskæring ned til navlen! hehe.
Næste gang står den på QPR hjemme, sidste kamp i sæsonen, og det bliver med sikkerhed uden damen, hvilket nok er i alles interesse!
YNWA!