Wormie skrev:Chelsea kampen i 14 var åbenbart Rogders som kom til at pisse på Chelsea / mourinho før kampen ved ikke at flytte kampen efter chelsea's ønske, hvilket gjorde at Mourinho var 120% opsat på at ødelægge vores season i forhold til at spare folk til champions league kampen mod Alethico madrid.
Hvilket er også hvorfor vi så Mourinho være så glad for at vinde kampen ved at styrte op og ned af sidelinjen
Det var ny infromationer for mig men det kommer fra en chelsea fan.
Chelsea havde åbenbart planlagt at spare en masse spillere men da BR smed chelsea's ønske om at flytte kampen væk så spillede de alle sammen istedet.
Wow....
Det er efter min overbevisning faktuelt forkert.
Schwarzer stod ganske vist i mål, fordi Cech var skadet.
Men, Azpilicueta startede på højre back, selvom han spillede hele sæsonen på venstre back. Cole var ikke førstevalg på venstre back i den sæson (det var Azpilicueta). Kalas fik sin første af to starter hele den sæson i midterforsvaret (den anden i sæsonens sidste ligegyldige kamp). Han havde Ivanovic som partner i midterforsvaret. En plads han ellers overhovedet ikke spillede den sæson, da han var holdets normale højre back.
På midtbanen var Matic den eneste normale faste starter. Lampard var blevet en perifær spiller i 2014, og det var da også hans sidste sæson i klubben. Mikel var bare ikke fast starter - full stop.
I front fik Salah en af sine kun 6 liga-kampe fra start. Scürrle spillede noget oftere end Salah, men med 15 liga-starter kan man vel heller ikke beskrive ham som fast mand på holdkortet. Og så startede Demba Ba (desværre) helt i front. Det var kun hans fjerde start i sæsonen - og han endte på 5.
Det er muligt, at Rodgers har fornærmet Chelsea og Mourinho på en eller anden måde. Men det fik dem ikke til at lade være med at spare spillere på Anfield. De havde udeladt eksempelvis:
John Terry (deres faste anfører) og hans faste makker Cahill. Oscar deres offensive drivkraft på midten. Ramires - der vel havde overtaget Lampards rolle - manglede (på grund af karantæne). Willian som blev brugt på forskellige midtbanepositioner igennem sæsonen var ikke med. Og i front spillede man uden Hazard, Torres og Eto'o.
Chelsea havde heldet i den kamp, at få en ufortjent friløber, der gav dem den føring, som desværre gjorde vores angrebsspil forceret, mens de fortsatte den tidstrækning og defensive stil, som de havde benyttet fra første fløjt.
Min eneste anke i forhold til Rodgers var, at han ikke smed Agger tilbage i startelveren. Han var den bedste af vores midterforsvarere til at føre bolden frem, og han havde før været afgørende på Anfield imod Chelsea.