Indlæg
af Styf » tirsdag, 02. jul, 2013 15:23
Jeg forstår ikke dem, der ønsker ham solgt. Manden er først lige fyldt 21, og vi forlængede hans kontrakt så sent som sidste sommer. Vi taler om en ung, lovende engelsk midtbanespiller, som spillede en forholdsvis stor rolle for os i efteråret, hvor han også byggede på ved at score en del mål og være en fremtrædende figur i Europa League.
I de kampe hvor det var nødvendigt spillede han endda nødtvunget frontangriber, hvor han også gjorde det over forventning. Shelvey mangler stadig en del taktisk, men lad os ikke glemme at vi mange gange i efteråret netop roste Shelvey for at tage ansvar og lave en impact i modsætning til eksempelvis Henderson, der ofte var usynlig.
Henderson er langt mere veludviklet end Shelvey, men Shelvey var fremragende i efteråret, hvor han høstede store roser, han fik debut på det engelske landshold, og han er kun 21 år. Vi hentede ham i 2010 som et kæmpe talent, og han har åbenlyst forbedret sig fra sæson til sæson siden. Hans forår har været en skuffelse, men det er naturligt, der kommer nedture for unge spillere, og det ville i mine øjne være hul i hovedet at skille sig af med ham.
Hvis der ikke umiddelbart er udsigt til spilletid i den kommende sæson kunne et udlån være oplagt, og det har jo tidligere udviklet ham meget, da han havde stor succes i Blackpool. West Ham ville være en oplagt klub i mine øjne, men som udgangspunkt skal han da ikke sælges, og med de prisskilte som englændere og Premier League spillere generelt slæber rundt på, er en ung, engelsk 21 årig midtbanespiller, som har debuteret på landsholdet vel mindst 10 mio. pund. værd?
Senest rettet af
Styf fredag, 25. okt, 2013 23:11, rettet i alt 1 gang.
BOUNCEBACKABILITY - You can't buy atmosphere