Atalanta - LFC >> Kamptråden EL Returkamp
: tirsdag, 16. apr, 2024 12:45
Hvornår: Torsdag 18. april kl. 21:00
TV: TV2 Sport X med optakt fra kl. 20:40 - Streaming: TV2 Play
Sted: Bergamo, Italien
Dommer; Ikke oplyst endnu, men generelt har dommerniveauet været højt, når det ikke er PGMOL som påsætter en af "vennerne" i deres lille loge, hvor alle støtter og dækker over alle.
Ovenstående billede er valgt som overskrift for kampen. For det burde være indstillingen og samtidig holdningen hos denne skribent. Det er det bare ikke. Jeg tror bare ikke på muligheden for at "lave en Barca" og vinde med 4 overskydende, eller vinde med 3 og gå videre på straffespark. Udebanemål-reglen er jo død og borte.
Samtidig er billedet valgt for at minde alle om, at da vi vandt over Barca med 4-0 - "Corner taken quickly ORIGIIIIIIIII!!!" - der sad Salah på tilskuerpladserne og plejede en hjernerystelse, som han pådrog sig i kampen mod Newcastle få dage før Barca kom til Anfield. Måske skulle Salah forvises til tilskuerrækkerne en gang til, bare som shock-terapi til ham selv og truppen, for han har godt nok været skidt kørende det sidste stykke tid. Først var undskyldningen Ramadan, men den var slut i søndags, men det var den samme ideforladte og tandløse Salah rent scoringsmæssigt, som vi så.
Salah skal selvfølgelig ikke have skylden. Ikke alene, i hvertfald. Men GUD hvor har jeg svært ved at finde motivation til at skrive dette oplæg, eller bare tro en anelse på, at målet om en semifinale i EL kan nås. Der skal helt sikkert andre boller på suppen, end den suppedas vi har rendt (snarere gået) rundt i siden FA-Cup kvartfinalen mod scum. Der gik et eller andet i stykker i truppen i den kamp, og dette er blevet forstærket siden.
På den ene side kan jeg se idéen i, at give de unge chancen, men vi risikerer også at give de unge et ar på sjælen, hvis de får en snitter af et typisk kynisk og effektivt italiensk hold. ...og hva' Fa'en: Vi vinder jo hverken EL eller PL alligevel, er vi jo stort set enige om, og hvis vi begynder at tvivle lidt - og dermed tro på holdet - så kan vi jo bare læse lidt nyheder, hvor nekrologen over holdet og Klopp næsten er skrevet.
Så hvad håber jeg på? Tjah, i bund og grund vel bare, at Klopp sætter det rigtige hold til dagen, og får dem sat rigtigt op - Bare en sidste gang! ...og så efterfølgende i 2 x semifinale samt finalen i Dublin. PL er væk, da FC Abu Dabi vinder deres sidste 6 kampe. FC står for i øvrigt i den forbindelse for Fucking Cunts!! Jeg undskylder for sprogbruget, men det er inderligt følt dybt nede i min sorte, negative og grumpy gamle sjæl.
Så hvordan skal vi så stille op? ...og er det værd at spilde kræfter på at have en mening om det? Tjah...nu prøver jeg:
Alisson på mål. Han er bare mere driftsikker.
Backpladserne: Conor Bradley ser ud til at være hårdt ramt af stemningen på holdet, eller de store forventninger der pludselig er til ham. Det bliver Trents chance for at få pladsen tilbage, og så må vi se hvor længe han kan holde i kampen. På ventre back bliver det Robertson, der som den eneste i søndagens start-11 kan se sig selv i øjnene efter Palace-kampen
Centerforsvaret: VVD kan jo godt stadig væk, men han er nok bedre, når han ikke skal dække over Konatés mange fejlplaceringer, så han får selskab af Quansah. Vi håber så, at han har lagt Jesper Olsen tendenserne væk.
Midtbanen: Jeg går lyst til at prøve noget vildt, og så starte med Bajcetic. Om ikke andet, så starte med en spiller, som ikke er hverken tyndslidt af mange kampe, eller har andel i det dårlige spil på det sidste. Så kan Mac Allister få sin favoritplads på midten, og det samme kan Szoboszlai, som i mine øjne er langt mere direkte og hurtig i sit spil, end Curtis Jones.
Angrebet: Jeg ser ingen grund til at spilde en plads på banen, og måske bruge 60 minutter på at finde ud af, at det heller ikke var torsdag aften i Bergamo, at Mo Salah genfandt lidt af sit gamle jeg. Cody Gakpo for Salahs plads, med tilladelse til at drifte ind i banen, så Szoboszlai og TAA kan få plads på højre fløen. Venstre kant får Luis Diaz, som trods alt prøver, og så får Jota pladsen på toppen, med håb om at han har een af de aftener, hvor alt lykkes.
Så det ser sådan her ud:
....og så en sidste kommentar: