Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Den generelle debat og diskussion om klubben og spillere [nuværende og tidligere] føres her.

Stem på kampens spiller

1 - Alisson Becker
2
15%
66 - Trent Alexander-Arnold ud 57. min
0
Ingen stemmer
5 - Ibrahima Konaté
2
15%
4 - Virgil Van Dijk
1
8%
2 - Joe Gomez ud 85. min
0
Ingen stemmer
10 – Mac Allister
3
23%
38 – Ryan Gravenberch ud 57. min
0
Ingen stemmer
48 - Curtis Jones
0
Ingen stemmer
20 - Diogo Jota
1
8%
18 – Cody Gakpo ud 57. min
0
Ingen stemmer
7 - Luis Diaz
3
23%
9 - Darwin Nunez ind 57. min
0
Ingen stemmer
19 - Harvey Elliott ind 57. min
1
8%
26 - Andy Robertson ind 57. min
0
Ingen stemmer
6 - Thiago Alcantara ind 85. min
0
Ingen stemmer
 
Afgivne stemmer: 13

Fowler89
Indlæg: 1290
Tilmeldt: mandag, 28. maj, 2018 22:09
Geografisk sted: Frederiksberg
Alder: 34

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Fowler89 » søndag, 04. feb, 2024 22:37

Gakpo skal snart til at komme i gang. Hans præstationer bliver overskygget af den evige uheldige Nunez. Men Gakpo har nærmest ikke gjort noget positivt i denne sæson.

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 7303
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af JudgeArdaStudge » mandag, 05. feb, 2024 13:48

Nå, dagen derpå. Frustrationen stadig stor, men nu skal der forsøges perspektiveres. Som skrevet i går, holder jeg fast i, at Arsenal vinder på en baggrund, der hedder, at vi simpelthen ikke møder op. Den slags kampe har alle hold i løbet af en sæson, det er bare uheldigt, at vores blev mod Arsenal i Premier League.

Til fortællingen synes jeg dog også bør lyde, at i det samme tidsrum som Arsenal har spillet tre kampe, der har vi spillet syv kampe. Vi er stadig med i alle turneringer, hvorimod Arsenal med al sandsynlighed ender med en lang næse igen, når sæsonen er ovre, til gengæld har de haft mindre tunge ben op til kampen. Vi er derfor også nød til at rotere mere med spillere, har haft flere skader og trækker mere på kræfterne. Det er naturligt, når man når langt i alt, man kan være med i.

Så skal man selvfølgelig heller ikke nedspille tabet af Bradley, Szoboszlai og Salah, for den sagsskyld også Endo, der havde klædt på den defensive midtbane, så Mac Allister havde haft mere hjælp. Gravenberch ligner umiddelbart det modsatte af en Klopp-spiller, han er ikke specielt hurtig, han er stor, men ikke stærk, han taber hovedstødsdueller og han står ofte og kigger bold, han har slet ikke den samme evne til at løbe og presse som Szoboszlai har.

At vi spiller Gakpo fremfor Nunez forstår jeg heller ikke meget af, medmindre Nunez har været småskadet. Gakpo er simpelthen ikke i form og vi manglede en, der bare i sit spil og aggressivitet kunne true Arsenal, sådan en spiller er Gakpo ikke, det er Nunez. Jeg rynkede på panden og havde mine bange anelser, da jeg så startopstillingen, alligevel vinder Arsenal på personlige fejl. Det må heller ikke ske, men både van Dijk og Alisson er desværre mindst én gang i løbet af en sæson garant for sådanne, uanset hvor dygtige de ellers er. That's football. That's life.

Klopp skal også have lidt ris. Jeg er ikke fan af, at han hele tiden laver udskiftninger, hvor han piller tre eller fire på én gang. Det bryder en rytme, det virker arrogant og det hæmmer ofte vores spil, indtil de nye finder ind i et rytme. Mod Chelsea scorede de lige efter vi lavede de udskiftninger, mod Arsenal var det lidt det samme, de scorer efter 8-10 minutter efter, vi har skiftet ud. Han vil gerne spare spillere og det er tydeligt, han har fokus på, at de skal skånes, men det er bare ikke skide smart altid, at han laver det "stunt". Nu synes jeg, vi har set nok kampe, hvor man kan se, at det slår vores rytme for meget i stykker at skifte så meget ud samtidigt.

Inden van Dijk og Alisson forærede føringen tilbage til Arsenal, der var vi endelig blevet det bedste hold på banen, men det glemmes og skal desværre også glemmes hurtigt, når vi blamerer os og spiller så dårligt som vi gør. Der er ikke supermeget positivt at tage med fra den her kamp og jeg holder fast i, at det med historikken in mente, ligner et mesterskab til Man City nu. Vi skulle have haft uafgjort, men det havde vi ikke formatet til på selve dagen. Generelt har vi ikke været gode mod top seks holdene og jeg tvivler på, vi kan hente 15 sejre og rede mesterskabet hjem på sådan vis. Vi kan ikke tillade os flere kollektive offdays som den i går.

Når frustrationen over at tabe til ulidelige Arteta og det overvurderede skrald, han har formøblet, så de er tæt på at bryde FFP, har lagt sig, så havde jeg godt nok gerne solgt, at vi lå nr 1 efter 23 kampe, hvis nogen havde spurgt mig inden sæsonen startede. Hold op, hvor er vi nået langt på ingen tid...modsat Arteta og Arsenal. Ja, jeg kan ikke udstå dem.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

texy
Indlæg: 9729
Tilmeldt: onsdag, 27. jun, 2007 14:49
Geografisk sted: København
Alder: 48

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af texy » mandag, 05. feb, 2024 19:35

TG12 skrev:
søndag, 04. feb, 2024 19:32
Arsenal er bare bedre forberedt på os, end vi er på dem.

De står og spiller sådan vores presspil bliver udstillet. De udbytter fejl i vores højre side.

Vi kommer ikke til noget - hvilket en chance inden for rammen bevidner, og vi skal have et selvmål forærende for ar kampen bliver kortvarigt spænende..

Virkelig ringe præstation.
Både ja og nej til det markerede. Arsenal spillede med den eneste plan, som de har kunne presse os lidt med i den senere tid. Defensivt udgangspunkt med lange bold op imod især Martinelli bag Trent. Og ja, det lykkedes nogenlunde godt for dem igen i denne kamp. Men det lugter for mig også af, at de slet ikke havde noget alternativ forberedt, hvis Bradley havde haft mulighed for at spille.

Vi spiller en håbløs kamp, hvor tingene bare ikke fungerer for os. Men alligevel skaber Arsenal næsten intet. De har vel tre tilspillede chancer, hvoraf de to fører til klodsede mål (1-0 hvor de er heldige med returen fra Alissons redning og 3-1 hvor de er heldige med en afretning og et semi-drop af Alisson). Derudover har de et hovedstød fra Kiwior i feltet, som ikke havde nogen fart og aldrig blev farligt. Der var en eller to mere, hvor der var en offside i opspillet, som det ikke blev nødvendigt at dømme, fordi det ikke førte til mål. Alt i alt er det vel fint nok at få Arsenal til at se så tamme ud på deres hjemmebane.

Problemet var bare, at vi var endnu mere tandløse fremad. Lucho var for mig den eneste, der havde lidt succes i sine aktioner. Jones, Gakpo og Gravenberch var blinde passagerer, mens Jota manglede det sidste. Tænker, at Nunez var lidt skadet, for ellers gav det for mig ingen mening at bryde den trio, der havde succes imod Chelsea op.

Paradoksalt nok kunne vi sagtens have sluppet afsted med et resultat. For vi sad på 2. halvleg (uden rigtigt at skabe noget), indtil Van Dijk spillede puslingefodbold og lod bolden hoppe. Det giga koks gave Arsenal troen tilbage og vækkede et stille stadion.

Der er dog ingen grund til at hænge med næbet. Vi ligger foreløbig stadig nummer 1. Og det eneste hold, der selv kan afgøre, om de går forbi os, har vi på hjemmebane senere. Derudover har vi snart Salah klar igen. Og det samme gælder nok også Szobo og måske Bradley.

Det var den udekamp. Videre.
Kloppite

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 7303
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af JudgeArdaStudge » mandag, 05. feb, 2024 20:51

texy skrev:
mandag, 05. feb, 2024 19:35

Paradoksalt nok kunne vi sagtens have sluppet afsted med et resultat. For vi sad på 2. halvleg (uden rigtigt at skabe noget), indtil Van Dijk spillede puslingefodbold og lod bolden hoppe. Det giga koks gave Arsenal troen tilbage og vækkede et stille stadion.
Ikke at jeg vil forsvare van Dijk, for det var skidt og nonchelant, men han bliver faktisk puffet ind i Alisson af Martinelli. Om det havde givet frispark på en anden god dag, det ved jeg ikke, men dommeren var helt væk, præcis som sidst vi mødte Arsenal. Mærkværdigt at Gabriel og Saliba havde carte blanche til alt og Konaté omvendt blev sendt i bad for mindre. Gabriel har allerede et gult kort, da dommeren giver gult kort til Nunez for et frispark Gabriel begår. Det var suspekt.

Men ja, nu skal vi komme videre. Vi kan stadig vinde Premier League, men det skal gå op i en højere enhed for os.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

Bock
Indlæg: 90
Tilmeldt: fredag, 11. mar, 2022 18:51

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Bock » tirsdag, 06. feb, 2024 09:50

Tjaeh, vi tabte til et hold, der på dagen var os klart overlegne. Respekt til dem. Og lad nu være med at brokke over deres jubelscener - det er småligt og uværdigt! Og nu må vi bare videre. Bradleys mentalitet mht. det passerede ved vi ikke noget om - folk reagerer forskelligt - al sympati herfra. Gravenberch og Gakpo fik defineret deres evner som Liverpoolspillere :shock: , og Klopp fik vist, at tillidsposen må rystes. Nunez og Elliott må med de forhåndenværende spillere være et must.

Brugeravatar
Emmy
Indlæg: 14381
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 18:59
Geografisk sted: Legoland
Alder: 46

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Emmy » tirsdag, 06. feb, 2024 10:07

Overlegne? Hvilken kamp så du?
"We're not racist, we only hate the mancs"

Bock
Indlæg: 90
Tilmeldt: fredag, 11. mar, 2022 18:51

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Bock » tirsdag, 06. feb, 2024 10:21

Jeg så den, hvor vi var spillet ud af banen de første 45 minutter, og hvor vi ydede til husmandsbehov i 2. halvleg, hvor vi indkasserede et par mål. Hvilken kanal var du på? ;)

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 7303
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af JudgeArdaStudge » tirsdag, 06. feb, 2024 11:41

Overlegent er et meget stærkt ord. Arsenal var jo ikke gode og ikke overlegne. Vi havde en dårlig dag på kontoret. Omvendt scorer Arsenal ikke specielt mange mål, så havde Alisson/van Dijk clearet den bold til 2-1, hvor Martinelli skubber van Dijk ind i Alisson, så var kampen endt med et point til os mindst. Det var bare en af de katastrofedage, hvor alt gik Arsenals vej. Som Jota skrev på sin Instagram: "Nothing went our way". Det lever Assna lidt højt på nu, de er nummer tre i ligaen, men jubler som om, de lige har vundet ligaen. Det viser omvendt hvilken modstander vi er, når både Arsenal og Tottenham jubler som havde de vundet alt, når de vinder 11 mod 10 (og 9) over os. Problemet er, at Man City er tilbage i omdrejninger, så stillingen ved sæsonens udgang bliver desværre med mest sandsynlighed Arsenal som treer, os som toer og snyderne som etter.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

Bock
Indlæg: 90
Tilmeldt: fredag, 11. mar, 2022 18:51

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Bock » tirsdag, 06. feb, 2024 13:14

Der var et hold på banen, der i første halvleg var overlegne, og det var ikke os. Halvtrist men helsandt. Så har vi også prøvet det i denne sæson .Det nytter ikke at konfabulere; de smadrede os. Skrækkeligt, men jo før vi indser, at vi nåede bunden (accepterer, at vi trods alt har et bundniveau), jo før spiller vi med om guldet.

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 7303
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af JudgeArdaStudge » tirsdag, 06. feb, 2024 14:19

Tror vi bare har delte meninger om, hvad overlegen betyder og hvad "smadrer" betyder. Vi smadrede Chelsea, det var overlegnet, min verden. Det i søndags var hverken eller, i min verden, og som skrevet tidligere, så havde resultatet nok set markant anderledes ud, hvis ikke, Arsenal havde fået et heldigt mål til 2-1. Men ja, skrækkeligt kan vi godt blive enige om, at det mestandeles var. En rædderlig fodboldkamp af begge hold.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

Oomph242
Indlæg: 5677
Tilmeldt: torsdag, 01. sep, 2011 00:14

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Oomph242 » tirsdag, 06. feb, 2024 23:36

JudgeArdaStudge skrev:
tirsdag, 06. feb, 2024 14:19
Tror vi bare har delte meninger om, hvad overlegen betyder og hvad "smadrer" betyder. Vi smadrede Chelsea, det var overlegnet, min verden. Det i søndags var hverken eller, i min verden, og som skrevet tidligere, så havde resultatet nok set markant anderledes ud, hvis ikke, Arsenal havde fået et heldigt mål til 2-1. Men ja, skrækkeligt kan vi godt blive enige om, at det mestandeles var. En rædderlig fodboldkamp af begge hold.
Vi har spillet rigtig mange rædderlige kampe i denne sæson og alligevel fået sejre. Men de var ikke kommet uden en Salah.
Jeg håber han snart er tilbage på 100% ellers tror jeg vi får det svært her i anden halvdel af sæsonen.

Brugeravatar
Mysjkin
Indlæg: 1686
Tilmeldt: lørdag, 12. jan, 2008 15:46
Geografisk sted: Nordsjælland
Alder: 48

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Mysjkin » tirsdag, 06. feb, 2024 23:47

Nederlaget til Arsenal var bittert - særligt når vi nu befinder os midt i et kapløb om mesterskabet.

Men jeg synes ikke der er nogen grund til at tale Arsenal ned. De maste os fuldkommen i de første 25 minutter og var klart bedste hold. De spiller hurtigt og boldsikkert og er dygtige i presspillet, men især er de skarpe når de erobrer bolden højt i banen.

Det er meget muligt, at vi var kommet derfra med et point hvis ikke det var for VvDs bommert; men det var på den anden side latterlig ufortjent, at vi fik scoret et (freak)mål inden pausen.

De sidste mange kampe mod dem har de lagt eksplosivt ud. Det har vi åbenbart svært at stå imod, hvilket vi må se at få lært. Men lykkes det at ride stormen af, så falder de helt naturligt i intensitet, hvorefter vi kan gnave os ind i kampen - fx som i FA-cuppen.

Ser man kampen i den lidt større sammenhæng synes jeg dog ikke der er grund til dybere bekymring.

For det første var vores måske fire hurtigste spillere ikke i startopstillingen: Salah, Nunez, Szobozlai, Bradley.
Det er af stor betydning i en kamp hvor modstanderen presser os højt. Vi manglede 'outlets' og reelle trusler i omstillingerne. Det gjorde ikke sagen bedre, at Gravenberch startede på midten. Han er nok den af nyindkøbene, der har haft sværest ved at finde sig til rette.

For det andet har vi spillet næsten dobbelt så mange kampe som Arsenal siden nytår. Det slider. Og endnu vigtigere - vi havde en hårdere kamp end dem i midtugen, foruden en hviledag færre.
Det kan ikke ignoreres, at vi blæste en masse energi af mod Chelsea om onsdagen, mens Arsenal havde en mindre intens kamp om tirsdagen.
Da vi mødte dem på Anfield havde vi i øvrigt en kamp tre dage forinden, mens Arsenal havde kampfri i midtugen.
I de helt store opgør, hvor der er ganske lidt der skiller holdene, er det afgørende at have helt friske spillere - og de bedste spillere - til rådighed.

Arsenal stiller stort set med de samme 11 spillere hver gang. Det giver et virkelig godt flow i deres spil, men der er en risiko for, at de løber tør for brændstof inden de når målstregen. Som sidste sæson.
Jeg er spændt på at se hvordan de reagerer hvis de fx kommer langt i CL.

For det tredje var kampens dommer en klassisk hjemmebanedommer.
Der skulle ikke meget til at der blev dømt frispark til Arsenal, mens deres forsvarsspillere fik fripas til at gå hårdt til vores angribere. Fx var det ubegribeligt, at frisparket på Nunez ikke blev dømt, da Gabriel tog brydertag på ham.
Forstår godt Nunez brokkede sig (til gult). Den slags dommere er der intet nyt i, men det er ikke desto mindre med til at skubbe en vanskelig kamp yderligere over i deres favør.

Vi har spillet langt bedre efter nytår end vi gjorde i efteråret, så jeg synes ikke der er nogen grund til at lægge optimismen væk. Selvom man c ser ud til at kunne lave en man c herfra til mål, kan vi stadig selv afgøre det, hvis vi maser dem på Anfield.
“Football is a simple game based on the giving and taking of passes, of controlling the ball and of making yourself available to receive a pass.”

texy
Indlæg: 9729
Tilmeldt: onsdag, 27. jun, 2007 14:49
Geografisk sted: København
Alder: 48

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af texy » onsdag, 07. feb, 2024 07:28

Bock skrev:
tirsdag, 06. feb, 2024 13:14
Der var et hold på banen, der i første halvleg var overlegne, og det var ikke os. Halvtrist men helsandt. Så har vi også prøvet det i denne sæson .Det nytter ikke at konfabulere; de smadrede os. Skrækkeligt, men jo før vi indser, at vi nåede bunden (accepterer, at vi trods alt har et bundniveau), jo før spiller vi med om guldet.
Er det her et troll indlæg, eller så du ikke kampen?

Arsenal var dårlige og skabte stort set intet. Vi var dårligere og skabte slet intet. Men der var bestemt ikke tale om overlegenhed.

Din beskrivelse lyder til gengæld meget som FA Cup kampen, hvor Arsenal totalt dominerede os i 20-25 minutter.
Kloppite

Bock
Indlæg: 90
Tilmeldt: fredag, 11. mar, 2022 18:51

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Bock » onsdag, 07. feb, 2024 10:22

Jeg tillader mig at udtale mig kritisk om indsatsen, og "smadrede" termen sad nok ikke lige i øjet; jeg var frustreret. Hvad angår arse, kan man godt være overlegne uden at være decideret gode, og man (vi) er som bekendt ikke bedre, end modstanderne tillader. Men at kalde mig troll. Come on...

sjampen
Indlæg: 1740
Tilmeldt: fredag, 14. aug, 2009 01:13
Alder: 33

Re: Arsenal FC - LFC >> Kamptråden

Indlæg af sjampen » onsdag, 07. feb, 2024 17:47

texy skrev:
onsdag, 07. feb, 2024 07:28
Er det her et troll indlæg, eller så du ikke kampen?

Arsenal var dårlige og skabte stort set intet. Vi var dårligere og skabte slet intet. Men der var bestemt ikke tale om overlegenhed.

Din beskrivelse lyder til gengæld meget som FA Cup kampen, hvor Arsenal totalt dominerede os i 20-25 minutter.
Arsenal skabte 3.76 xG mod vores 0.41 ifølge xG philosophy, imens Opta kalder den 3.50 mod 0.37. Siden 10/11 sæsonen har der været 5 tilfælde, hvor et hold har skabt mere end 5 xG, jeg kan ikke finde tallet for højere end 4.0 xG. Martinelli's scoring har selvfølgelig givet et markant boost til deres xG, men den har altså ikke talt for det hele. Og nej, xG er ikke nødvendigvis et sandhedsvidende.

Jeg så kampen. Vi blev udraderet af et på dagen markant bedre hold, i en kamp vi slet ikke var med i. Vi er i virkeligheden røvhamrende heldige at gå til pause med uafgjort på et mål vi aldrig selv kom i nærheden af at score på.
Jürgen Klopp - Forlad os aldrig!

Besvar