Hvornår: Onsdag den 24. januar kl. 21:00
TV: TV3+ - Transmissionen starter 20:55 Streaming: Viaplay
Hvor: Craven Cottage, London
Craven Cottage ligger ned til Themsen i velhaver-forstanden Fulham, i den vestlige del af London, på den nordlige side (left bank) af Themsen. Nabo forstaden mod øst er Chelsea. Tilskuerkapaciteten er på 25.700
Dommer: Simon Hopper. Hooper er en udpræget hjemmebane-dommer, hvilket de fleste sikkert kan huske fra efterårets kamp på White Hart Lane mod Spurs. Skal der siges noget positivt, så er det, at der ikke er VAR på kampen, så Darren England (eller et andet fjols i VAR rummet) har ikke mulighed for at betale tilbage på hans All Inclusive rejse til UAE med underkendelse af 100 % korrekte mål scoret af Liverpool.
Dette er jo returkamp, efter at Liverpool vandt First Leg på Anfield med 2-1, efter at have været bagud.
Højdepunkter fra 1. semifinale på Anfield kan ses her:
I PL har Fulham spillet 21 kampe, og har 24 point på 13.pladsen. Deres hjemmebane statistik lyder på 6 sejre, 0 uafgjorte og 4 nederlag, så 18 ud af 24 point er hentet på hjemmebane. Deres nederlag hjemme i PL er kommet mod Brentford (0-3) i august, Chelsea (0-2) i september, Man Utd. (0-1) i november, og Burnley (0-2) i december. Sidste hjemmekamp i PL vandt de 2-1 over Arsenal nytårsaften, og de vandt også hjemme 1-0 over Rotherham (bundprop i The Championship) i FA Cup 3. runde (5/1 2024).
Fulhams sidste 5 resultater:
Så Fulhams resultater er meget svingende, men de formår under Marco SIlvas kyndige ledelse, at spille en god gang fodbold, hvor højt pres er et af redskaberne, som de kan gribe til. Fulham har før stresset LFC, og i sidste PL opgør, som var på Anfield 3. december, skulle vi helt hen til 87. minut, før sene scoringer fra Wataru Endo og TAA, fik vendt et truende 2-3 nederlag til en 4-3 sejr. Se højdepunkterne fra den kamp her:
Der begynder at komme positive signaler vedr. tilbagekomsten af skadede spillere, men til denne kamp er det kun Robbo der kommer tilbage, og signalerne tyder på, at han vil starte på bænken, da han er helt uden kamprytme. Så opstillingen bliver nok noget i denne her retning:
Målmand: Der er jo Caoimhin Kellehers turnering, så han får nok tjansen. Jeg vil dog indrømme, at var jeg Klopp, ville jeg - så tæt på en finale - være fristet til at stille med det tungeste skyts i form af Alisson. Han er altså klasser bedre end Kelleher, og specielt hans placeringsevne gør, at han tager mange af de bolde, hvor det nærmest ser ud som om de "suser lige igennem" Kelleher.
4-back kæden: HB bliver det nye stjernefrø Conor Bradley, som bare klør på og lægger til sit spil. Jeg får lidt deja vue når jeg ser ham, for det er som at se Jarell Quansah, da han kom "ud af ingenting" og bare voksede for hver kamp han fik. Lad os håbe det fortsætter sådan. Midterforsvaret er jeg også lidt i tvivl om. VVD og Konaté ligner mere og mere en suveræn sammentømret enhed, men jeg er nervøs for Konaté mht skader. Næste kamp er søndag mod Norwich i FA, så mon ikke Klopp/Lijnders tager chancen og starter med Konaté. VB får Gomez, og så kan vi se, om der bliver lidt spilletid til Robbo sidst i kampen.
Midtbanen Klopp har på det sidste omtalt Mac Allister som én af de bedste 6'ere, når modstanderen ikke får meget plads på midtbanen, så det får han selvfølgelig lov til at bevise fra start. Curtis Jones gik ud i 83' min mod Bournemouth, da han mærkede noget i venstre baglår, men meldingerne lyder på, at det var falsk alarm. Så jeg håber Jones er klar, da han i mine øjne bringer så meget mere til spillet end Gravenberch. Den højre 8'er får Elliot, selv om han efterhånden trænger til at spille en rigtig brandkamp. Men det kan jo komme mod hans gamle klub.
Angrebet Jota og Nunez er brandvarme for tiden, og heldigvis er Jota så spilintelligent, at han kan udfylde alle tre pladser i forreste kæde fornuftigt, Så Jota får Salahs plads. Gakpo har indtil nu scoret i hver eneste Carabao kamp, men sidst mod Fulham kom han ind i 63. min - og scorede - så det kan han i mine øjne gøre igen. Det betyder, at Nunez får tjansen på toppen, og så får Diaz venstre fløjen.
Så jeg forventer vi stiller sådan her op:
Men jeg har jo før taget fejl, så hvad tror I?
Er rygterne om at Kelleher bliver solgt til sommer så konkrete, at Klopp spiller det sikre kort i form af Alisson, i stedet for at prøve at holde 2. keeperen motiveret?
Tør de gamble med Curtis Jones, nu hvor han lige har mærket noget i baglåret, eller bliver det Gravenberch isf? Eller får Gravenberch højre siden, og Elliot bænken?
Vi skal huske, at uafgjort er nok, så vi kan spille lidt mere henholdende, altså lige indtil vi kommer bagud (som vi plejer)
GOD KAMP!