LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Den generelle debat og diskussion om klubben og spillere [nuværende og tidligere] føres her.

Stem på kampens spiller

62 - Caoimhin Kelleher
0
Ingen stemmer
84 – Conor Bradley
14
35%
5 - Ibrahima Konaté
0
Ingen stemmer
4 - Virgil Van Dijk
0
Ingen stemmer
2 - Joe Gomez
1
3%
10 – Mac Allister
2
5%
38 – Ryan Gravenberch ud 56 min
0
Ingen stemmer
48 - Curtis Jones
9
23%
19 - Harvey Elliott ud 56. min
0
Ingen stemmer
20 - Diogo Jota i
3
8%
7 - Luis Diaz
0
Ingen stemmer
9 - Darwin Nunez ind 56. min
8
20%
18 – Cody Gakpo ind 56. min
3
8%
 
Afgivne stemmer: 40

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11284
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af Cynwal » mandag, 08. jan, 2024 19:27

Billede
Hvornår: Onsdag den 10. januar kl. 21:00
TV: TV3+ - Opstart fra 20:55
Hvor: Anfield
Dommer: David Coote VAR: Ikke oplyst endnu, men der vil være VAR i denne semifinale
David Coote er 41 år og fra Nottinghamshire. Han dømte sidste sæsons EFL-Carabao finale mellem Manchester United og Newcastle United. Coote har ialt dømt LFC 5 gange, og det har resulteret i 2 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag. Nederlagene kom i de to sidste kampe, hhv. PL 22/12 2022 ude mod Manchester City (2-3) og 29/1 2023 ude mod Brighton (1-2) hvor vi røg ud af FA Cup'en i 4. runde.

Indbyrdes opgør
Vi skal ikke længere tilbage end til 2.dec 2023, hvor LFC med hiv og sving - og en dag, hvor langskuddene var effektive - hev en 4-3 sejr hjem, efter at have været bagud med 2-3 i 87' minut. Se højdepunkterne her:
Ellers er optakten fra 2. december stadig gældende, hvad angår Fulhams baggrund mm, så her er kopieret fra oplægget sidste gang:
Cynwal skrev:
lørdag, 02. dec, 2023 09:07

Indbyrdes statistik:
Billede
Umiddelbart tyder statistikken på et solidt overtag til LIverpool, men ser vi på resultaterne i de sidste 3 kampe, så er der 1 sejr til hvert hold og en uafgjort.

Samme kamp i sidste sæson, som også var sidste indbyrdes møde, var en sløv affære, som LFC vandt på et tyndt straffespark sat ind af Mo Salah. En kamp, hvor Alisson hev et par gode redninger ud ad ærmet, så kampen kunne snildt have fået et andet udfald. Her er højdepunkterne fra den:
Modstanderen: Fulham
Fulham er en London bydel, som ligger Vest for City - nabo-bydelen mod Øst er Chelsea - på den nordlige side af Themsen. Fodboldmæssigt er Fulham en mindre klub, som har oplevet en del "elevator op- og nedture" mellem Premier League og Championsship, som grafikken over ligaplaceringer viser:
Billede

Fulham ejes af den pakistansk-amerikanske forretningsmand Shahid Khan:
Billede
Shahid Khan (th) sammen med sønnen Tony Khan,
som siden 2016 har været sportsdirektør i Fulham FC


Khan købte klubben af Mohammed Al Fayed (Al Fayed familien, hvor sønnen Dodi kærestede med Prinsesse Diana, og begge blev dræbt i trafikulykken i Paris). Khan købte klubben i 2013, og han er aldrig blevet så populær som Al Fayed var. Han har ellers over en 10 årig periode investeret mere end ½ milliard £, altså ca. 4 mia DKK i klubben/truppen, hvilket er dobbelt op på hvad Al Fayed investerede over en 16 årig periode. Klubbens fans er specielt sure over meget høje billetpriser, som er blandt de allerdyreste i PL. Der er også utilfredshed med og anklager om nepotisme over udnævnelsen af Shahid Khans søn Tony Khan som sportsdirektør i 2016. Han er samtidig også involveret i driften af NFL-holdet Jacksonville Jaguars (amerikansk fodbold) samt All Elite Wrestling (AEW), som er noget typisk amerikansk "skuespils-sport PIS"!:
Billede

Ansættelsen af Marco SIlva som manager i 2021, har dog ført Fulham i en sportsligt stabil retning, hvor de måske er ved fast at etablere sig som Premier League midterhold. Truppen tæller en rutineret keeper i Bernd Leno. Willian er deres topscorer med 3 mål i PL, og så tæller truppen også Harry WIlson, som er udviklet på LFC's Academy. Fulham henter flest af deres sejre på hjemmebane:
Billede

Det er dog værd at notere sig, at 43 % af deres udekampe i denne sæson er endt uafgjort:
Billede
Men nu er det en semifinale det drejer sig om, og oven i købet i et format, hvor der spilles ude og hjemme, og her har Liverpool meget mere erfaring fra mange år i Champions League, som de bør kunne drage fordel af.

Begge mandskaber må undvære en del spillere grundet skader og internationele turneringer. For Liverpools vedkommende drejer det sig om:

Dominik Szoboszlai (fiber) Andrew Robertson (skulder), Kostas Tsimikas (kraveben), Stefan Bajcetic ("vokseværk"), Thiago Alcantara (hoften), Ben Doak (menisk) or Joel Matip (korsbånd) samt Mo Salah og Wataru Endo, som er afsted med deres respektive landshold. Van Dijk er måske med lidt held kommet sig over sin virus, så han er klar igen.

For Fulham drejer det sig om:
Calvin Bassey og Alex Iwobi begge Nigeria samt Senegal's Fode Ballo-Toure, som alle er afsted til AFCON. På skades-fronten er Fulham noget mindre ramt end LIverpool, da det i skrivende stund kun er Adama Traore og Tim Beam, som er skadede.

Fulham forventes at stille op som følger:
Leno; Tete, Adarabioyo, Diop, Robinson; Cairney, Palhinha; Wilson, Pereira, Decordova-Reid; Jimenez

Liverpool
Tjah, nu ramte jeg jo nærmest så meget ved siden af, som man kan med min forudsigelse (eller var det mere mit eget ønske) til opstillingen mod gunners i går søndag, men det skal da ikke afholde mig fra at prøve at komme op på hesten. Alt andet lige, er dette her pt vores største chance for at hive en pokal hjem, og jeg tror og håber at vi går efter den.
Der kom ganske vist et par unge kræfter ind til sidst mod gunners, og de udfyldte deres taktiske plads rigtig godt, ja for Conor Bradleys vedkommende nærmest til perfektion. Så man kunne jo være fristet til at starte ham inde, og så spille TAA på 6'eren (ikk' texy?) men jeg tror altså at Klopp er så konservativ, at han vil spille den første time med "det sikre" og så tage den derfra med taktiske udskiftninger.

Så jeg tror vi stiller op som følger:
Caoimhin får tjansen på kassen, da EFL-Carabao er "hans" turnering.

4-back kæden bliver så med Trent på HB og vores nye "Milner-type schweitzer-kniv" Joe Gomez på venstre. Hvis Van Dijk er blevet frisk nok, bliver det ham og Quansah i midterforsvaret. Er Van Dijk ikke frisk, så må vi håbe, at Konatés glasben kan holde til 90 min igen allerede 72 timer efter sidste kamp. Så lad os håbe for Konatés helbreds skyld, at VVD er kommet af med sin virus.

Midtbanen: Her går Klopp konservativt til værks, og giver 6'eren til Mac Allister, og så er Curtis Jones på vej til at blive en af PL's bedste midtbanespillere hvad angår oppres/genpres, boldomgang, placeringsevne mm., så til en kamp, som skal vindes er han et must. Den sidste midtbaneplads tror jeg går til Ryan Gravenberch.

Fronttrioen: Jeg tror vi starter med Elliot på højre fløj. Han blev ganske vist taktisk rykket ned på midtbanen efter en time mod gunners, men det havde mere at gøre med, at Gakpo udfyldte sin 8'er rolle jammerligt, så han blev rykket i front-linjen, Elliot ned på midten. Den anden side mener jeg, at Jota har fortjent en tur i manegen fra start. Han var skarp da han kom ind mod gunners, og i Salahs fravær, er han suverænt vores bedste afslutter. Det samme kan ikke siges om Nunez, snarere tværtimod, men han skaber så meget anden uro omkring sig både med bold og når vi skal vinde bolden hurtigt tilbage, at han skal med fra start af. Så mit bud på Klopps 11 udvalgte er som følger:
Billede

Men hvad siger I derude?
Vi skal da gå helhjertet efter at komme i EFL-Carabao Cup finalen, ikk?
Nu hvor vi undgik en omkamp mod gunners, så er der immervæk 11 dages kampfri/vinterpause, inden vi forhåbentlig skal hente 3 point på udebane mod et bedre og bedre spillende Bournemouth hold.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
Emmy
Indlæg: 14381
Tilmeldt: torsdag, 31. maj, 2007 18:59
Geografisk sted: Legoland
Alder: 46

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af Emmy » mandag, 08. jan, 2024 19:55

Stærkest mulige på dagen opstilling. Der skal kun spares spillere hvis de hænger lidt i sokkerne og risikerer belastningsskader.
"We're not racist, we only hate the mancs"

AJJ
Indlæg: 2405
Tilmeldt: torsdag, 23. jan, 2014 15:04

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af AJJ » tirsdag, 09. jan, 2024 10:18

Et tomåls-sejr på Anfield må kunne gøre det.

Jeg glæder mig til at se Jota fra start. Hold da op - hvor har han været en fornøjelse at se på i de seneste kampe, når han er kommet ind fra bænken. For nu at lyde som Allan Kuhn.

Desværre er det ikke altid, at det fungerer lige så godt fra start med Jota.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11284
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af Cynwal » tirsdag, 09. jan, 2024 14:41

NU STOPPER DET KRAFTE......
TAA UDE "FOR A FEW WEEKS" MED EN KNÆSKADE

Billede
Sakset fra BBC
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

texy
Indlæg: 9729
Tilmeldt: onsdag, 27. jun, 2007 14:49
Geografisk sted: København
Alder: 48

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af texy » tirsdag, 09. jan, 2024 16:46

Cynwal skrev:
mandag, 08. jan, 2024 19:27
Billede
Hvornår: Onsdag den 10. januar kl. 21:00
TV: TV3+ - Opstart fra 20:55
Hvor: Anfield
Dommer: David Coote VAR: Ikke oplyst endnu, men der vil være VAR i denne semifinale
Ingen VAR i semifinalen.

https://www.thisisanfield.com/2024/01/w ... vs-fulham/

Og David Coote på fløjten. Sammen med Tierney nok den værste dommer, der findes for Liverpool. Han er dog endnu værre, når vi har ham på VAR, så "the best of 2 evils".
Kloppite

VanDjik4
Indlæg: 319
Tilmeldt: lørdag, 24. nov, 2018 12:36
Geografisk sted: Herning
Alder: 29

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af VanDjik4 » tirsdag, 09. jan, 2024 18:29

Øv øv. Meldingerne siger, at Alexander Arnold er ude i de næste 3 uger. Dog med 11 dags pause efter fulham kampen. Godt LFC har en sulten ung mand i Conor Bradley, som lukkede ned for Arsenals Martinelli, brasilansk landsholdspiller. Stærkt btw.

Bradley kan godt starte mod Fulham, han har en kæmpe fremtid i klubben 100%;
Alisson

Bradley- Van Djik/Konate — Quansah - Gomez

Jones —- Gravenberch — Eliott

Jota —- Gakpo —-Diaz

Tror Nunez starter ude, og kommer ind i 2. H - og afgøre kampen til 4-1. Lets go reds! Eliott vil også være et godt bud på et mål, der er krummer i det “lysende talent” Ligesom med Cody Gakpo som har krummer i hans skud.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11284
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af Cynwal » onsdag, 10. jan, 2024 06:24

texy skrev:
tirsdag, 09. jan, 2024 16:46
Cynwal skrev:
mandag, 08. jan, 2024 19:27
Billede
Hvornår: Onsdag den 10. januar kl. 21:00
TV: TV3+ - Opstart fra 20:55
Hvor: Anfield
Dommer: David Coote VAR: Ikke oplyst endnu, men der vil være VAR i denne semifinale
Ingen VAR i semifinalen.

https://www.thisisanfield.com/2024/01/w ... vs-fulham/

Og David Coote på fløjten. Sammen med Tierney nok den værste dommer, der findes for Liverpool. Han er dog endnu værre, når vi har ham på VAR, så "the best of 2 evils".
Ja, det er så blevet ændret siden jeg skrev oplægget, for da stod der på EFL's hjemmeside, at fra og med semifinalerne, ville der være VAR til kampene.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11284
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af Cynwal » onsdag, 10. jan, 2024 06:26

VanDjik4 skrev:
tirsdag, 09. jan, 2024 18:29
Eliott vil også være et godt bud på et mål, der er krummer i det “lysende talent” Ligesom med Cody Gakpo som har krummer i hans skud.
...og for hver kamp vi spiller, kommer vi een kamp tættere på, at Gomez scorer sit første mål som seniorspiller!
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

AJJ
Indlæg: 2405
Tilmeldt: torsdag, 23. jan, 2014 15:04

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af AJJ » onsdag, 10. jan, 2024 09:17

Cynwal skrev:
onsdag, 10. jan, 2024 06:26
VanDjik4 skrev:
tirsdag, 09. jan, 2024 18:29
Eliott vil også være et godt bud på et mål, der er krummer i det “lysende talent” Ligesom med Cody Gakpo som har krummer i hans skud.
...og for hver kamp vi spiller, kommer vi een kamp tættere på, at Gomez scorer sit første mål som seniorspiller!
Din lovmæssighed forudsætter dog, at han rent faktisk scorer på et tidspunkt :)

mortenbak
Indlæg: 3075
Tilmeldt: torsdag, 22. mar, 2012 01:43

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af mortenbak » onsdag, 10. jan, 2024 12:40

Håber ikke vi undervurdere modstanden. Fulham har intet andet at spille for, end Liga cup trofæet.
De vil komme med fuld damp.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11284
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af Cynwal » onsdag, 10. jan, 2024 13:16

mortenbak skrev:
onsdag, 10. jan, 2024 12:40
Håber ikke vi undervurdere modstanden. Fulham har intet andet at spille for, end Liga cup trofæet.
De vil komme med fuld damp.
Jeg synes Fulham gav en meget god advarsel om, hvad de kan, da de 3. december førte med 3-2 på Anfield fra 80. minut til 87. minut, inden Endo og Trent hamrede to velplacerede torpedoer afsted.
Det går jeg da stærkt ud fra, at spillerne kan huske endnu, og ellers bør/skal Klopp & Lijnders minde dem om det.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

VanDjik4
Indlæg: 319
Tilmeldt: lørdag, 24. nov, 2018 12:36
Geografisk sted: Herning
Alder: 29

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af VanDjik4 » onsdag, 10. jan, 2024 17:57

mortenbak skrev:
onsdag, 10. jan, 2024 12:40
Håber ikke vi undervurdere modstanden. Fulham har intet andet at spille for, end Liga cup trofæet.
De vil komme med fuld damp.
Fulham har også FA Cuppen, men JAVEL de vil da gå ind til kampen for lave overraskelsen, ligesom igår aftes… Hvor de blå fra London tabte 0-1, Dog er iaften bare på Anfield Road - Hvor LFC vinder 80% af deres kampe og 20% uafgjorte i denne her sæson.

Fulham har vundet 35% af deres kampe i Premier League,… LFC er næsten oppe på det dobbelte. 65%! :music: :gunfire:

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11284
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af Cynwal » onsdag, 10. jan, 2024 20:06

Billede

Det må være:
---------Kelleher---------
Bradley Konate VVD Gomez
-----------Mac Allister---------
Gravenberch Curtis Jones

Elliot Jota Luis Diaz
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

mortenbak
Indlæg: 3075
Tilmeldt: torsdag, 22. mar, 2012 01:43

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af mortenbak » onsdag, 10. jan, 2024 20:29

Cynwal skrev:Billede

Det må være:
---------Kelleher---------
Bradley Konate VVD Gomez
-----------Mac Allister---------
Gravenberch Curtis Jones

Elliot Jota Luis Diaz
Spændende opstilling Billede


Sent from my iPhone using Tapatalk

VanDjik4
Indlæg: 319
Tilmeldt: lørdag, 24. nov, 2018 12:36
Geografisk sted: Herning
Alder: 29

Re: LFC - Fulham FC >> Kamptråden EFL Carabao Cup

Indlæg af VanDjik4 » onsdag, 10. jan, 2024 21:14

Gomez kikser virkelig på den VB, skrækkeligt at se på… Hvad er det for et børne indlæg? Og folk herinde snakker om han laver et mål, det er jo dagens 2024 parodi…. Tror chancen for Gomez, i længere varende vikariet, er det svageste led på holdet. Hvornår er Robbo klar? Fin start af Bradley, Lovende spiller.

Besvar