TV: TV3 + og Viaplay, transmission starter kl. 14:30
Sted: Anfield
Dommer: Chris Kavanagh (Billede)- VAR: Andy Madley
Trods Kavanaghs tilhørsforhold til Greater Manchester området, har LFC en yderst positiv statistik med ham, med sejre i 12 af 14 kampe han har dømt. Så undtagelsesvis vil jeg forsøge at give en Yorkshire-dommer "the benefit of doubt", og tro og håbe, at han dømmer ordentligt og redeligt. VAR ansvarlig er Andy Madley, som en hurtig Google-søgning viser kommer op med sætninger som: "Andy Madley’s VAR howler unforgivable". Det er fra 2021, hvor han som VAR undlod undlod at give dommeren besked om et tydeligt straffespark mod Phil Foden. Men det var for en gangs skyld en VAR-kendelse IMOD Manchester CIty, så ...............
Statistik indbyrdes
Som mod de fleste andre PL-hold, har vi et statistisk overtag, men resultaterne i nyere tid viser, at det ikke er så udtalt.
Resulater 5 kampe kampe indbyrdes
Som det fremgår er resultaterne i dette årtusinde én sejr til begge hold ud af to, og begge kampe var tætte opgør med étmåls-sejr. Som Klopp sagde på gårsdagens pressemøde at LFC spillede bedst i begge kampe, men det nytter ikke noget, når modstanderen formår at lukke af og vinde 1-0, som Forest gjorde på City Ground. Se højdepunkterne her:
Hudson-Odoi er også ude med en skade indtil december, så Forest er noget i underskud mht firepower i morgendagens kamp. Men som deres formbarometer viser, så lader de til for tiden at spille mange uafgjorte kampe, ud fra at Steve Cooper (Forest manager) stiller dem op i en stærk defensiv med ultra fokus på at gøre livet surt for modstanderens midtbane/angreb. Så effektivitet på LIverpools dødbolde i nærheden af feltet kan blive afgørende for at få alle 3 point, som det også var tilfældet i sidste møde med Forest.
Formbarometer
Som det ses har deres sidste kampe - bortset fra nederlaget til Man. City - været fra den blødere mellemvare, idet det dog skal huskes at: I Premier League kan ALLE hold slå hinanden på en god dag, hvilket netop gør PL til Verdens Bedste Liga, og vi har før set, at Liverpools værste modstander i kampe, som den kommende mod Forest, er hvis spillerne på forhånd tror på en let sejr. Det er set mange gange, at hvis ikke viljen er der til 100% fight, så kan storfavoritten snydes af en mindre modstander. Her håber jeg, at vores nye midtbanegeneral: Dominik Szoboszlai, som udstråler så meget vindermentalitet, kreativitet og spilforståelse, at han kan blive manden som holder "snoren stram" på holdet trækker resten med til at yde 100%. Igen en kvalitet, hvor han minder mig om Captain Fantastic aka Steven Gerrard.
Modstanderen: Nottingham Forest
Forest skal regnes som een af de store traditionsklubber, og et fun-fact om dem er, at de er det eneste hold, som kun har vundet ét nationalt mesterskab (1978) men vundet Mesterholdenes/Champions Legaue to gange (1979 & 1980). Liverpool vandt jo på Wembley i 1978, på en Kenny Dalglish genialitet mod det ellers levende plankeværk i FC Brügge: Birger Jensen, men Brian Cloughs Forest snød Liverpool for endnu et mesterskab. Lodtrækningen til første runde af Mesterholdenes - det var en ren Cup turnering dengang - magede det, så Forest og Liverpool trak hindanden, hvilket fik Bob Paisley til at sige: "Jamen så starter vi med finalen i år!", og over de to kampe spillede Forest uafjort på Anfield, og vandt hjemme på City Ground, så exit LIverpool. I sæsonen 79/79 genvandt LFC mesterskabet, men Forest kvalificerede sig til Mesterholdenes turnering igen som vinder af turneringen, efter finalesejr over Malmö FF, og gik igen hele vejen og vandt finalen over HSV.
Nottingham Forest ejes i dag af grækeren Evangelos Marinakis. Han overtog klubben i 2017, og har siden pumpet mange penge i både spillerindkøb og infrastruktur i klubben. Mariakis har hovedsageligt tjent sine penge i shippingbranchen, men han ejer også græske Olympiakos FC. Som klubejer var han involveret i en kæmpe bestikkelsesskandale i græsk fodbold, som kom frem i 2015 ang. matchfixing mm., men trods utallige retssager og undersøgelser helt frem til 2021, endte det med at alle anklagede, inkl. Evangelos Marinakis blev frifundet. På en liste over PL'klubejere og deres nettoformue, opgøres
Marinakis til at være god for £ 489 mill. Det er immervæk mere end 4 milliarder DKK, men det er kun nok til at placere ham på en 16. plads over størrelsen af formuen ift andre PL klubejere, som det fremgår af denne interessante oversigt:
Lidt googling af Mariakis antyder dog, at han i lighed med mange grækere gerne skjuler formuen for skattevæsenet, og det antydes, at hans formue snarere er over £ 2 milliarder. Men det er på rygtebasis.
Vores naboer på den anden side af Stanley Park er i pressen for tiden, eftersom deres bogførte underskud over de sidste 5 regnskabsår på er på £ 430 mill., og det er ikke tilladt at have et større tab end £ 105 mill. over en tre-årig periode, og Premeier League har indstillet, at Everton fratrækkes op til 12 point i denne sæson. Det hele er dog ikke så nemt at afgøre, så man bare skal sammentælle bundlinjeresultater, da investering i infrastruktur ikke skal medregnes, plus at der blev givet tilladelse til større underskud i Corona-perioden, hvilket Chelsea jo var mestre i at udnytte. ...men hvad har det med Forest at gøre? Jo....., noget kan tyde på, at Forest bliver een af de næste klubber, som skal undersøges. De har i den grad "punched above their wight-class" i transfer markedet. Her i sommers, så deres netspend sådan her ud:
På salgssiden var der noget mindre aktivitet:
hvilket giver følgende Net-Spend resultat:
I sommeren 2022, altså hvor Forest lige var rykket op i PL igen, var det imidlertid helt grotesk, da de nærmest engros-indkøbte spillere, så de kunne stille et hold med nye spillere på alle pladser + på udskiftningsbænken. Deres samlede Net-Spend for sæsonen 2022/23 - altså frem til tansfervinduet vist ovenfor, udviser således dette resultat:
Det er jo at gå rent Boehly-Bananas i transfermarkedet, og det er jo de facto medvirkende til at vi fans mister al tiltro Financial Fairplay, også fordi eventuelle sager trækkes i langdrag og bliver en kamp om hvem der er stærkest mht juridisk bistand, frem for en saglig vurdering af regnskaber. Storsnydende Manchester City er jo et lysende eksempel på dette, for det er vel ikke andre end lyseblå-øjede City fans, som tror på deres ejeres uskyld. Nå jo, Pep Guardiola, selvfølgelig!
Nå!! Fokus tilbage på morgendagens kamp. Den lokale Nottingham avis skriver, at mulighederne for Steve Cooper til at sætte sit hold, skal vælges ud fra følgende trup:
Målmænd: Matt Turner, Odysseas Vlachodimos, Wayne Hennessey.
Forsvarere: Joe Worrall, Neco Williams, Harry Toffolo, Moussa Niakhaté, Serge Aurier (3rd captain), Scott McKenna, Willy Boly, Andrew Omobamidele, Murillo, Ola Aina
Midtbane: Orel Mangala, Ibrahim Sangaré, Cheikhou Kouyaté, Andrey Santos, Nicolás Domínguez, Ryan Yates, Brandon Aguilera
Angibere: Morgan Gibbs-White, Chris Wood
Ruled out: Gonzalo Montiel, Divock Origi, Callum Hudson-Odoi.
Tvivlsomme: Anthony Elanga, Nuno Tavares, Danilo, Felipe, Taiwo Awoniyi.
Et godt bud på Forests opstilling, kunne være denne her 4-5-1:
På et par Forest fora har jeg læst mig til at en del Forest fans bebrejder Steve Cooper, at han har for stort defensivt fokus, og ikke lader truppen spille frit nok. Steve Cooper var på Anfield torsdag aften, og så hvordan det kan gå, hvis man som gæst ikke er stærk nok defensivt, så jeg tror Forest bliver ekstremt defensive, for så at leve på en lang violin op til 2 måls skytten fra deres sidste kamp Chriss Wood. Han er en pænt stor angriber, som er fysisk stærk, som det kan ses her i highlights fra Forests sidste kamp (2-2 mod Luton)
Liverpool FC
Intet nyt er godt nyt efter et lokal opgør, hvor Jordan Dickford IKKE slog nogen LFC'ere til lirekassemand, samt en fokuseret indsats på en billig baggrund i Europa League (jeg SAVNER Champions League!!) gør det svært at sætte holdet og gætte hvad Klopp tænker. Keeper pladsen er dog ikke til diskussion, specielt ikke med Caoimhin Kellehers noget nervøse kamp i torsdags. Verdens Bedste mellem stængerne (Monrad & Rislund fans ved jo godt, at Verdens Bedste mellem stængerne er Susanne Munk Lauridsen )aka Alisson er ikke til diskussion.
Der er 3 vigtige PL point på højkant, og næste kamp er på onsdag ude mod Bournemouth i EFL Liga Cup'en. En kamp, som er som skåret til at give spilletid til bænken + akademispillere, så vi skal stille absolut stærkest op. Her er der i mine øjne ikke tvivl om. at TAA skal have højre backen, og i mangel af bedre skal The Greek Scouse Tsimikas have venstre backen. Centralt skal Captain Van Dijk i aktion, og han virker heldigvis lidt mere interesseret i at spille, end bare at leve af renomméet, end han ellers en overgang har virket. Men hvem skal være makker i midterforsvaret? Matip har faktisk grebet ud efter de chancer, som han har fået på det sidste, mens Konaté har virket usikker. I sidste kamp balancerede han på en knivspids ift et rødt kort. Konaté spillede 66 min mod Everton, og Matip de sidste 34 + tillæg. Matip fik fuld spilletid mod Toulouse, hvor Konaté ikke spillede, og det ville normalt indikere, at Konaté er med fra start mod Forest, og det tror jeg Klopp holder fast i, fordi det har han planlagt, selvom formkurven mere peger i retning af Matip. Om det bliver den ene eller den anden, tror/håber jeg dog ikke - 7-9-13 - bliver kampafgørende.
Midtbanen er også svær at forudse. Det er næsten en velsignelse, at Curtis Jones afsoner sin sidste karantænedag, så han ikke OGSÅ indgår i overvejelserne. Mac Allister har på det sidste set slidt ud/ukoncentreret på den defensive midtbane, Umiddelbart tror jeg dog, at han er Klopps førstevalg på 6'eren, men Wataru Endo tændte et lille lys af håb i mørket om, hvorvidt han kan få en rolle at spille på dette Liverpool hold, med hans kamp i torsdags. Han så bogstavelig talt ud til at vokse 10 cm ovenpå hans hovedstødsscoring, og pludselig spillede han offensive førstegangsafleveringer i dybden, som havde han været på udviklingskursus sammen med Szoboszlai, og lært fra ham. Endo fik fuld spilletid i torsdags, men er så forholdvis ubrugt siden ankomsten, er der burde være kræfter til at starte inde igen søndag. For det kunne frigøre Mac Allister til at spille den plads, hvor han i Brighton og på det argentinske Verdensmesterhold viste, at han er en af verdens bedste, nemlig som 8'er. Det giver selvfølgelig den udfordring, at så må fremadstormende Ryan Gravenberch tage til takke med en plads på bænken, men han får allerede mere spilletid af Klopp, end Tuchel gav ham i Bayern. ....og alle kan jo allerede se, at Ryan er en fremtidens mand på en hyperdynamisk Liverpool midtbane. Så jeg håber vi stiller: Endo - Szoboszlai - Mac Allister på midten, men jeg tror Klopp vælger: Mac Allister - Szoboszlai - Gravenberch
Fremme i front, er hieraket på fløjene snart mejslet i granit: Mo Salah og Luis Diaz starter, og så er det kun spørgsmålet hvem der skal være på top. Her tror jeg, at Klopp stadig har Firminos fantastiske falske 9'er stående i erindringen, og at han derfor vælger Firmino 2.0 aka Cody Gakpo fra start. Han er teknisk/taktisk også en klasse over Nunez, som dog vinder hvis det handler om hvor stor uro midterangriberen skaber i modstanderens forsvar. Der er her på Forum ved at udvikle sig en fløjkrig, hvor fronterne kridtes op argumentationsmæssigt med enten pro Nunez argumenter om mål og assists pr minut eller kontra Nunez omkring manglende teknik, "børnefejl" i boldomgang/beslutninger eller graden af brændte chancer. Inden der går totalt Amerikansk Kongress i den vil jeg godt opfordre alle forumister til at være lyttende og erkende, at modparten også har ret i en del af deres argumenter, frem for blot at råbe ens egne argumenter een gang til men bare HØJERE! HUSK: Sund debat drejer sig om, at man bør deltage for at blive klogere og mere oplyst, og hvis man argumenterer "Trumpsk" hvor det handler om at tromle modparten, så har man som menneske tabt på forhånd. Jeg er selv stor tilhænger af Gakpo, og elsker hans intelligente spil og finesser i boldomgangen, men Nunez er også en spiller, som i den grad kan rive mig råbende op ad lænestolen, skiftevis for at juble over en fremragende scoring/assist, eller bandende og svovlende over afbrænding af en chance, som min mor kunne have scoret på. Uanset, om vi starter med den ene eller den anden (....eller Jota?) tror jeg mig dog foruroligende sikker på at vi vinder over Nottingham Forest, og at vi stiller med denne opstilling:
Jeg så dog gerne Endo isf Gravenberch og Matip isf Konaté.
Men hvad siger I?