LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Den generelle debat og diskussion om klubben og spillere [nuværende og tidligere] føres her.

Stem på kampens spiller

1 - Alisson Becker
3
12%
2 - Joe Gomez
2
8%
32 - Joel Matip ind 81. min
1
4%
4 - Virgil Van Dijk
4
15%
26 - Andy Robertson
0
Ingen stemmer
10 – Mac Allister ud 87. min
2
8%
8 – Dominik Szoboszlai
5
19%
48 - Curtis Jones ud 76. min
1
4%
11 - Mohamed Salah
4
15%
27 - Darwin Nunez ud 81. min
3
12%
7 - Luis Diaz ud 81. min
1
4%
38 – Ryan Gravenberch ind 76. Min
0
Ingen stemmer
20 - Diogo Jota ind 81. min.
0
Ingen stemmer
18 – Cody Gakpo ind 81. min.
0
Ingen stemmer
3 – Wataru Endo ind 87. min
0
Ingen stemmer
 
Afgivne stemmer: 26

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » fredag, 22. sep, 2023 20:16

Hvornår: Søndag 24 september kl. 15:00
TV: TV3 Max og Viaply, transmission starter 14:55
Sted: Anfield
Dommer: Chris Kavanagh (Billedet) VAR: David Coote
Billede
Chris Kavanagh har dømt Liverpool 13 gange før, og dømte faktisk sidste kamp mellem de to klubber, da LFC vandt ude over Hammers med 2-1. Liverpool har vundet 11 af de hidtil 13 kampe med Kavanagh, og tabt to gange. 0-2 på Anfield mod Everton i februar 2021, og ude mod Chelsea ligeledes 0-2. Det er Kavanaghs forløbig første kamp i denne PL sæson, da han først sidst i august bestod den fysiske dommertest. Den kræver bl.a. at man skal klare 4 sprints i en tid under 5,95 sekunder. Umiddelbart deler Kavanagh ikke så mange kort ud, hverken gule eller røde, og det kan desværre tyde i retning af, at West Ham vil få lov til virkelig at spille med musklerne i nærkampene, og gå lige til eller endda over stregen.

Statistik:
Billede
Med kun 1 sejr på Anfield, er West ham ikke ligefrem forvænt med sejre på udebane mod Liverpool,
SIdste 5 resultater indbyrdes:
Billede
I de sidste 5 indbyrdes opgør har LFC vundet de 4, Nederlaget kom i november 2021, i en kamp hvor West Ham vandt på langt større gejst og vilje, og så sparede de ikke på fysikken i duellerne i det lille felt ved hjørnesparkene. Det hjalp ikke, at et klart frispark begået mod Alisson ved West Hams første mål ikke blev dømt, og nederlaget gør specielt ondt når man ser slutstillingen fremme i maj måned 2022, hvor Liverpool sluttede 1 point bag Manchester CIty. 3-2 nederlaget kan genses i extended highlights her:
Sidste møde på Anfield endte med en smal sejr 1-0 til Liverpool. Nunez scorede sit første mål på Anfield, og Alisson måtte redde et straffespark, for at få de tre point. Highlights fra den kamp kan ses her:
Formbarometer:
Billede
Så det er to formstærke mandskaber som mødes, Hammers kun med et enkelt skår i rækken af sejre, da de forventeligt tabte til Manchester City. Men de fulgte godt med i hovedparten af kampen, og det var først til allersidst, at Man C trak fra dem.

Modstanderen:
Sæsonen 2022723 var ingen dans på roser for West ham. De fik en dårlig sæsonstart med kun 4 point efter de første 7 PL kampe, og trods en flot syvendeplads sæsonen før, og deraf følgende Conference League kvalifikation, var der begyndende snak om en fyring af David Moyes i sensommeren 2022. Men klubben beholdt ham, og det er de glade for i dag. For selv om de en stor del af sæsonen lå tæt på nedrykningsstregen, og trak sig først rigtig sikkerhed med 7 point i de sidste 3 kampe, så blev så blev sæsonen en success, da Hammers vandt en Europa Pokal for 2. gang i klubbens historie. 1. gang var da de vandt Europacup'en for Pokalvindere i 1965, en finale de også var i i 1976, men tabte.
I denne sæson ser det imidlertid ud til, at Hammers er tilbage på sporet, og vil kunne drille mange tophold med deres typiske Moyes-spillestil, med stor fokus på fysik, gejst og vilje, og så er der altid fuld koncentration om dødbolde. I sommers solgte West Ham Decaln Rice for en gigantisk pose penge - £ 105 mill - men de har investeret dem fornuftigt. Blandt andet er James Ward-Prowse hentet i nedrykkerne Southampton, og han er kommet flyvende fra start med 2 mål og 5 assist. Hans ankomst har kun gjort West Ham endnu farligere på dødbolde omkring straffesparksfeltet, da han lægger nogen hyper-præcise og farlige frispark og hjørnespark. Jarod Bowen har også fået en god sæsonstart på højre wing og er forløbig topscorer med 3 mål, men Antonio og som sagt Ward-Prowse ligger lige efter med 2 mål hver, og nytilkomne Kudus har også scoret en enkelt. ....og så har Hammers en af PL's mest målfarlige midtbanespillere i Thomas Soucek, som også har budt ind med 1 scoring ind til nu. West Hams samlede transferaktivitet i sommeren ser sådan her ud:
Billede

West Ham forventes at have disse spillere i deres start-11'er:
Areola; Coufal, Zouma, Aguerd, Emerson; Alvarez, Soucek, Ward-Prowse, Bowen, Paqueta; Antonio
Dog er Jarrod Bowen tvivlsom, da han ikke har trænet hele ugen og heller ikke spillede i torsdags i Europa League mod Backa Topola fra Serbien. Bliver Bowen ikke klar, får Kudus, som scorede sit første mål for West Ham torsdag aften sikkert chancen.

Liverpool
Alt tyder til at være "peace & harmony" over hele linjen i øjeblikket. Truppen oser af god stemning spillerne imellem, selv om der har skullet integreres ret mange nye ansigter. På skadesfronten er Trent stadig ude med en fiber, og Thiago lever op til sit ry som "ever present" på skadeslisten. Thiagos kontrakt udløber med denne sæson, ligesom Matips, og der er lidt rygter om at Klubben skulle være i dialog om en forlængelse. Jeg har dog svært ved at se det som andet en et strategisk træk i håb om at score en transfersum ved et eventuelt salg til Al Etellerandet i Saudi Arabien i vinterpausen eller næste sommer. Nå, nu handler det jo om kampen mod Hammers og forventningerne til den kamp. Vi møder en modstander, som i denne sæson ser ud til at etablere sig i sub-toppen lige udenfor top 6, og holdet skal være klar til at møde masser af fysik, Som nævnt er dommer Chris Kavanagh statistisk ikke så hurtig til at giver hverken gule eller røde kort frem af lommen.

Forsvaret:
Alisson får helt sikkert sin plads tilbage i buret, idet Caoimhin Kelleher dog på ingen måde spillede sig af holdet mod LASK. Alisson er bare en Top 3 (1?) målmand i Verden, og tak for det! Med Trent ude, er der ikke mange valgmulighder på højre backen, så det må blive Gomez. Bajcetics gæsteoptræden i torsdags i en Trent lignende hybrid forsvar/midtbane var ikke en fiasko men heller ikke en bragende succes, og eftersom Bajcetic blev skiftet ud efter 60 minutter, efter anvisning fra fysioteamet, er det spørgsmålet om ikke samme team også fraråder Bajcetic i en startopstilling igen under 3 døgn efter sidste kick off. I midterforsvaret bør det være Konaté og VVD, som begge fik lidt boldføling og kampform i kroppen og imod LASK, og de er vores bedste centerforsvars par, som bør spille i en vigtig kamp mod en subtop modstander. Ligeså er venstre back helt sikkert Andy Robertsons. Han bør have friske stænger, efter at have hvilet samtlige +90 minutter i torsdags.

Midtbanen:
Her er der større tvivl om hvordan vis stiller op. Jeg ser - som tidligere beskrevet - rigtig gerne Stefan Bajcetic spillet ind på denne plads, men tvivler på, at fysio-teamet giver grønt lys til det. Så kunne Wataru Endo være et godt defensivt orienteret bud på vores 6'er, men jeg tror bare Klopp føler sig mere sikker på en god performance fra Mac Allister på pladsen, Vores nye stjerne Szoboszlai skal selvfølgelig også med fra start, mens der er mere tvivl om den sidste 8'er plads. Ryan Gravenberch fik en OK full game debut mod LASK, men jeg kan ikke lade være med at have en fornemmelse af, at hans boldomgang/boldkontrol ikke er helt finpudset. Synes faktisk han i nogle situationer virker lidt kluntet/usikker. Jeg tror derfor, at Klopp vil føle sig mere sikker med Curtis Jones på den sidste plads. Den kan også spilles af Gakpo, men han har altså ikke brilieret, når han er trukket ned som 8'er/10'er eller falsk 9'er.

Angrebet:
Igen er det sikkert som Amen i kirken, at Mo Salah starter. Vores nye assistkonge skal selvfølgelig have en fuld kamp (7-9-13 knock on wood) til at skiftevis kikse sine driblinger på højrefløjen for derefter at sprede sukkerballer til medspillerne. Salah har i den grad mistet speed, men har stadig et fantastisk touch med venstreskøjten, som gør at han ofte skaber 2-3 åbenlyse målchancer i en kamp. På den anden fløj er Luis Diaz svær at komme udenom. Jeg havde forventet, at han ville blive hvilet i torsdags mod LASK, men han virker i overdådigt spillehumør i øjeblikket. Han måtte dog gerne være en smule bedre til at bemærke medspillere i mere fri position, da han nogen gange får "tunnel vision" i nærheden af målet. Klopp kan dog vælge Jota i stedet for, som på hans facon sikkert også vil kunne spille en udmærket og målfarlig kamp. Pladsen på toppen er straks vanskeligere. Her er Gakpo det sikre valg, da han binder spillet godt sammen, men Nunez skaber altså noget kaos i modstandernes forsvar. Nu kom Darwin på tavlen i torsdags efter godt oplæg fra Gravenberch, og Klopp kunne måske se en idé i at give Nunez en chance fra start. Fysisk har Nunez også en større chance for at flytte rundt med Kurt Zoumas 1,90 meter og 95 kg i Hammers forsvaret. Omvendt kan Klopp også satse på en hurtig, "fodrap" og teknisk skarp Jota, til at løbe rundt om Zouma og Aguerd. Men jeg går med Nunez, så det endelige hold tror jeg bliver:
Billede

Hvad tror I? Bliver det Nunez eller Gakpo på top? Mac Allister på 6'eren eller Endo................
Lad os få banket en god kampstemning op med en sund, nørdet debat om kampen.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Fowler89
Indlæg: 1292
Tilmeldt: mandag, 28. maj, 2018 22:09
Geografisk sted: Frederiksberg
Alder: 34

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Fowler89 » lørdag, 23. sep, 2023 11:38

Udemærket line-up. Jeg synes dog ikke Curtis Jones har været så god, Gravenberch eller Endo bør få spilletid i stedet.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » lørdag, 23. sep, 2023 12:15

Fowler89 skrev:
lørdag, 23. sep, 2023 11:38
Udemærket line-up. Jeg synes dog ikke Curtis Jones har været så god, Gravenberch eller Endo bør få spilletid i stedet.
Jeg ville også gerne have Mac Allister op på den anden 8'er, men allerhelst fordi Bajcetic får 6'eren. Om Endo kommer til at kunne udfylde 6'er pladsen må tiden vise. Jeg tvivler dog på, om Klopp vil bruge ham fra start imod Hammers. Ang. Curtis Jones, så skal der løbes mange meter om kap med Tomas Soucek og James Ward-Prowse hos West Ham, og jeg tror Klopp ser lidt flere løbemeter "baglæns"/defensivt i Curtis Jones, hvor Gravenberch af naturlige årsagen endnu ikke har automatismerne på plads. Den opstilling jeg kommer med er en hybrid af hvad jeg tror Klopp vælger, og hvad jeg selv synes. Er jeg ikke i tvivl om, hvad Klopp vælger, så er det det jeg skriver, men hvis jeg er i tvivl, hælder jeg nok lidt i retning af mine subjektive tanker/ønsker til startopstillingen.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Fowler89
Indlæg: 1292
Tilmeldt: mandag, 28. maj, 2018 22:09
Geografisk sted: Frederiksberg
Alder: 34

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Fowler89 » lørdag, 23. sep, 2023 14:14

Cynwal skrev:
lørdag, 23. sep, 2023 12:15
Fowler89 skrev:
lørdag, 23. sep, 2023 11:38
Udemærket line-up. Jeg synes dog ikke Curtis Jones har været så god, Gravenberch eller Endo bør få spilletid i stedet.
Jeg ville også gerne have Mac Allister op på den anden 8'er, men allerhelst fordi Bajcetic får 6'eren. Om Endo kommer til at kunne udfylde 6'er pladsen må tiden vise. Jeg tvivler dog på, om Klopp vil bruge ham fra start imod Hammers. Ang. Curtis Jones, så skal der løbes mange meter om kap med Tomas Soucek og James Ward-Prowse hos West Ham, og jeg tror Klopp ser lidt flere løbemeter "baglæns"/defensivt i Curtis Jones, hvor Gravenberch af naturlige årsagen endnu ikke har automatismerne på plads. Den opstilling jeg kommer med er en hybrid af hvad jeg tror Klopp vælger, og hvad jeg selv synes. Er jeg ikke i tvivl om, hvad Klopp vælger, så er det det jeg skriver, men hvis jeg er i tvivl, hælder jeg nok lidt i retning af mine subjektive tanker/ønsker til startopstillingen.
Du tror ikke Bajcetic starter på HB i morgen?

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » lørdag, 23. sep, 2023 15:00

Fowler89 skrev:
lørdag, 23. sep, 2023 14:14

Det ville overraske mig meget. Men måske mest af alt fordi jeg så forfærdelig gerne vil have ham i spil til 6'er rollen, som han varetog så fortræffeligt, og bedre end Fabinho, så længe han holdt sig fri af skader i sidste sæson.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » lørdag, 23. sep, 2023 15:29

Lasse Callesen (Næstformand LFCDB) har skrevet oplæg til kampen inde på den officielle:
https://liverpool-fc.dk/Kampe/liverpool-vs-west-ham/

Modsat mig, mener han at Gakpo starter i front (isf Nunez). Dog indrømmer jeg, at "det sikre Klopp-valg" nok er Gakpo. Jeg tror blot at Nunez kaos-stil vil passe godt mod Hammers.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » søndag, 24. sep, 2023 14:06

Jeg havde godt nok ikke set Matip isf Konaté i startopstillingen. Ellers havde jeg den squ:

Billede

Det må så også betyde, at Matip trods alt stadig er foran Quansah i rækkefølgen.

Liverpool: Alisson, Gomez, Matip, Van Dijk, Robertson, Mac Allister, Szoboszlai, Jones, Diaz, Salah, Nunez.
Subs: Kelleher, Endo, Konate, Gakpo, Elliott, Jota, Tsimikas, Gravenberch, Quansah.

Billede
Så Bowen er - desværre - blevet klar, men efter virus hele ugen kan vi da håbe på, at han stadig er lidt mat i sokkerne frem for frisk og veludhvilet.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Hr. Drejer
Indlæg: 13752
Tilmeldt: søndag, 07. okt, 2007 21:52
Geografisk sted: Skee

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Hr. Drejer » søndag, 24. sep, 2023 15:13

Vild redning af Alisson. Mac Allister og Nunez skal steppe op. Ikke de bedste 10 minutter fra os. Jeg vil gerne se at vi kan spille en hel god kamp. Suk!
"Giving absolutely everything doesn't mean you get anything... but it’s the only chance to get something!”
Jurgen Klopp

mortenbak
Indlæg: 3098
Tilmeldt: torsdag, 22. mar, 2012 01:43

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af mortenbak » søndag, 24. sep, 2023 15:14

Det er os der ser lidt matte ud.

Sent from my iPhone using Tapatalk

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » søndag, 24. sep, 2023 15:18

Hr. Drejer skrev:
søndag, 24. sep, 2023 15:13
Jeg vil gerne se at vi kan spille en hel god kamp. Suk!
Det gjorde vi jo mod Aston Villa.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » søndag, 24. sep, 2023 15:20

Godt spil af Nunez og så efterfølgende heldigt med hælen, så den lander hos Salah.
.....og det straffe skal da vist ikke kigges efter af VAR :D
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Hr. Drejer
Indlæg: 13752
Tilmeldt: søndag, 07. okt, 2007 21:52
Geografisk sted: Skee

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Hr. Drejer » søndag, 24. sep, 2023 15:21

Suveræn hælaflevering af Nunez!
"Giving absolutely everything doesn't mean you get anything... but it’s the only chance to get something!”
Jurgen Klopp

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » søndag, 24. sep, 2023 15:24

Hr. Drejer skrev:
søndag, 24. sep, 2023 15:21
Suveræn hælaflevering af Nunez!
Hvis det var en bevidst handling, så har du helt ret, og jeg må erklære fejl i at sige, at det var heldigt.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » søndag, 24. sep, 2023 15:25

Puhha Zouma og Antonio er to store lokummer at flytte rundt på/holde nede ved WH's hjørnespark.
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 11304
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 60

Re: LFC - West Ham United F.C: >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » søndag, 24. sep, 2023 15:33

Cynwal skrev:
søndag, 24. sep, 2023 15:24
Hr. Drejer skrev:
søndag, 24. sep, 2023 15:21
Suveræn hælaflevering af Nunez!
Hvis det var en bevidst handling, så har du helt ret, og jeg må erklære fejl i at sige, at det var heldigt.
Det ser faktisk ud til, at Nunez "lader foden hænge" i græsset, så han får træf med hælen 8-)
Optakt og mål kan ses her:
https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/n ... ra-pletten
Vi kommer kun af med Statsfinancierede klubber, ved at boykotte ALT der har med disse Sportwashing diktaturer at gøre.
Brug din magt som forbruger.

Besvar