TV: TV3 Max - Tansmisssionen starter kl. 20:55
Streaming: Viaplay og forskudt LFCTV Go
Dommer: Craig Pawson (billede) VAR: Chris Kavananagh
Indbyrdes opgør i PL og 3 sidste kampe
Sidste besøg på King Power Stadium gjorde ondt helt ind i sjælen.
En aften, hvor vi bare ikke kunne score, og så vandt Leicester 1-0.
I kan genkalde minderne her, men jeg advarer om at det gør ondt at tænke på, at vi kun blev nr. 2 da sæsonen sluttede, med et enkelt point i difference. Og vi smed 3 på gulvet den dag i Leicester. Jer med masochistiske tendenser, kan "nyde" at se højdepunkterne fra den aften her:
Iflg. formbarometeret, er Liverpool kæmpe favorit! Men.... der findes næppe en værre modstander i Premier League, end en modstander, som i en af de sidste kampe på sæsonen har kniven på struben i nedrykningskampen, og bare SKAL have point. Bare spørg Brighton hvordan det var som kæmpe favorit at møde Everton i mandags.......
Opstilling
De bagerste 3½ bliver der ikke pillet ved, og de er efterhånden ved at vænne sig til at spille med ½ tønde land uden opdækning i vores højreside, når Trent fanges langt oppe. På midten bliver TAA igen spilstyrer i boldbesiddelse, og mon ikke Kaptajnen får en plads i startopstillingen, nu hvor han har kunne hvile benene kampmæssigt i 8 dage. Curtis Jones er med den nuværende trup ved at gro godt og grundigt fast i startopstillingen. I forreste linje tror jeg ikke Klopp har lyst til at gentage forsøget med Nunez på top og Gakpo som 10'er, så jeg tror Nunez ryger på bænken. Hans spil har i hvert fald heller ikke berettiget til en plads i startopstillingen. Så jeg forventer en opstilling som dette:
Hvad angår Leicester, ser det ud til, at de stiller sådan her op:
Iversen; Pereira, Faes, Soyuncu, Castagne; Ndidi, Dewsbury-Hall; Tete, Maddison, Barnes; Vardy
Hos Leicester er det primært Barnes og Maddison, som målene kommer fra, og Vardy er da heldigvis langt fra fordums styrke og målfarlighed.
Summa-Summarum tror jeg det bliver en kamp hvor 1. mål er sindsygt vigtigt: Scorer Leicester først, kan det give dem tro på livet og overlevelse, og give de 10-15 % ekstra gjest og løbevillighed, som kan vises sig afgørende. Omvendt kan en eller et par hurtige scoringer til LFC punktere håbet, og måske give håb om at vi kan hente noget af målscoren på Newcastle.
Men det ser sort ud med chancen for CL bold næste år, og selv en superoptimist som jeg er ved at miste håbet.