texy skrev: ↑lørdag, 23. okt, 2021 13:12
Niels K skrev: ↑lørdag, 23. okt, 2021 12:24
Jeg er i øvrigt helt enig omkring Salah.
Vi vil uden tvivl dale i kvalitet uden ham, og det er vigtigt, at vi har disse verdensklassespillere i klubben - han er vel givetvis verdens bedste lige nu og den titel, tror jeg, han har i sinde at holde fast i så længe som muligt.
Det var vi mange - mig selv inklusive - der også konkluderede, da Coutinho blev solgt. Men det afhænger beviseligt af, hvem der kommer ind i stedet, og hvordan kollektivet samlet reagerer efterfølgende.
Det her er vi nødt til at have med i overvejelserne. Vores økonomi er vi også nødt til at have med i overvejelserne. Og vores fremtid er vi nødt til at have med i overvejelserne.
Salah er verdens bedste pga. Klopp. Det er jeg i hvert fald personligt ikke i tvivl om. Det er ganske sandsynligt, at han kan rejse til en anden klub og stadig være verdens bedste ligesom Levandowski gjorde. Han er en færdigudviklet spiller. Men jeg har større tiltro til, at vi finder løsningen på at klare os uden Salah, hvis vi arbejder på det, imens Klopp er her. Derfor giver det ikke mening for mig, at give Salah mere end Van Dijk (som i min optik er på niveau med og lige så vigtig som Salah).
Det er altså en glidebane for en klub uden olie-milliarder, at gå i en retning, hvor der ikke er indtægter nok til at dække lønudgifterne. Mané og Bobby har kontraktudløb samtidig med Salah. Har vi råd til at gøre noget ved deres kontrakter? Bobby har endda bedre stats end Salah i denne sæson, hvis man tager højde for, at han kun har spillet en tredjedel af den tid Salah har spillet.
Det er spin, når Salah med sit interview lægger op til, at bolden er på klubbens banehalvdel. Det er ham, der skal gøre op med sig selv, om han vil være verdens bedste fodboldspiller i Liverpool, eller verdens bedst lønnede spiller i en anden klub.
Vi gav ikke efter for Gini. Vi fandt et kompromis med Hendo. Jeg håber på Hendo-løsningen i dette tilfælde. Men ellers har Klopp 2 sæsoner til at finde løsningen. Og der er ingen bedre end ham til det.
Jeg var så ikke enig vedr. Coutinho, og de 2 spillere kan slet ikke sammenlignes. PSG betaler Messi 620.000 om ugen, og Ronaldo får, hvad der svarer til 2,5 årslønninger for Salah på en enkelt sæson med 1,1 mio euro, som jeg læser det. Dem kan vi sammenligne med, og Salah er yngre og bedre pt.
Man kan ikke sammensætte et hold, hvis man skal gå og frygte for, at halvdelen bliver langtidskadede, som nogle gør herinde, og man kan heller ikke overveje en kontrakt efter, om man tror, at han pludselig ikke gider spille fodbold mere, fordi han tjener for mange penge. ALLE spillere i PL - unge som gamle - giver den max. gas hver eneste weekend, så hvorfor skulle han lige være en Sanchez ?
Jeg har utallige gange skrevet herinde, at jeg er fortaler for FSG's måde at køre biksen på, og at pengene skal passe. Jeg vil derfor aldrig tale for, at vi skal betale lønninger, der kan rive klubben omkuld. Vi aner bare ikke en dyt om, hvad vi kan og ikke kan, så jeg forudsætter, at vi godt kan betale Salah en stor løn fremadrettet.
I april kom det frem, at vi lå på 66% ift. salaries vs revenue/turnover, men hvis man fratrak nedgangen i omsætning grundet corona, så lå vi på 59%, som er helt acceptabelt. Vi har fordoblet antallet af medarbejde i klubben under FSG, så der er nok nogle knapper, der kan skrues på og i spillertruppen, så jeg gerne yngre, billigere kræfter end Origi, Ox, Keita og Taki komme til.
Hvis vi gerne vil vokse som brand, i fanskare og resultatmæssigt, så skal vi ikke tilbage til at miste vores bedste spillere. Hvis Salah overhovedet skal kunne sælges til +100 mille til sommer, så kræver fx Haaland efter sigende 500.000 om ugen, og han har altså ikke slået nogle rekorder i PL endnu.
Jeg holder meget gerne vores mange stjerner op mod en håndfuld år mere, og så forlænger jeg også gerne tilsvarende med Klopp naturligvis, men hvis han stopper til tiden, så får en ny træner en drømmetrup at arbejde videre med.
Jeg har selv smidt tweet'et ind under "generationsskifte" omkring gennemsnitsalderen mod Atletico. Bytter du Milner med Trent, så ser det ganske anderledes ud, og hvis Curtis, Elliott eller Jota var med. Eller hvis Gomez/Konaté havde spillet. Det er kun fedt, at vi beholder så super dygtige spillere, og jeg elsker at se dem. Vi har Kelleher, Robbo, Trent, Gomez, Konaté, Fabinho, Elliott, Curtis, Jota, Kaide Gordon (Nat, Kostas, Neco, Taki, Ox, Keita, Origi).
Byt Ox, Taki, Origi, Keita for nogle yngre, billigere super talenter over en sommer eller 3, og vi er godt kørende ift. at have nærmest færdiggjort generationsskiftet, mens vi stadig har vores allerdygtigste spillere til rådighed.